Solceller på land er noget af det, danskerne bakker mindst op om af nye, grønne teknologier, viser undersøgelse fra DTU ifølge Børsen.
”DTU har undersøgt den folkelige opbakning til grønne teknologier i en rundspørge blandt 1589 respondenter. Den viste, at danskerne var mest positivt stemt over for solceller på industritage, mens solceller på land rangerede nede på en ottendeplads ud af 13.
’På den måde stemmer regeringens planer om en firedobling af solpaneler på land ikke overens med danskernes ønsker’, siger professor på DTU Management Jacob Ladenburg.
Concito anbefaler i sin rapport fra foråret, at arealanvendelse skal være miljø- og klimamæssig bæredygtig og understøtte samfundsøkonomien og menneskelig trivsel på samme tid. Derfor skylder politikerne eftertiden at maksimere den lokale opbakning med de tiltag, der bliver gjort nu”.