Folketingets klima- og energiordførere er stærkt fortørnede efter det er kommet frem, at klimaminister Lars Aagaards ministerium forhindrede, at oplysninger om markante forsinkelser i udbygningen af elnettet ikke blev offentliggjort i 2024, selvom en pressemeddelelse fra Energinet lå så godt som klar.
Ministeren er indkaldt til et samråd i Folketinget den 9. april, og der spekuleres allerede nu i ministerens muligheder for at overleve.
Energistyrelsen: Alvorlig strøm-mangel truer Danmark!
Baggrunden for ministerkritikken er ganske alvorlig – strømforsyningssikkerheden er simpelthen truet!
Med en stadig større del af strømproduktionen baseret på vedvarende energi (VE) – vindmøller og solfangere – vil forsyningssituationen afhænge bl.a. af vejret, herunder temperatur, nedbør, og om der vil være lange perioder med vindstille og skyet.
Forsyningssituationen vil desuden påvirkes af kapaciteten i elnettet og uforudsete hændelser, herunder nedbrud eller længerevarende vedligehold af el-producerende anlæg ligesom mulighederne for at importere strøm fra udlandet kan ændre sig.
Hemmeligholdte forsinkelser i udbygningen af elnettet
Forsinkelser i udbygningen af kapaciteten i el-infrastrukturen kan i sig selv forringe forsyningssikkerheden. Umiddelbart vil massive forsinkelser og prisstigninger i elnettet koste danskerne milliarder. Forsinkelserne af elnetudbygningen drejer sig om 98 af 174 planlagte projekter. Disse forsinkelser skønnes at ville påføre danske elforbrugere en ekstra regning på 3,6 mia. kr. på grund af prisstigninger på delkomponenter.
Det fremgår af et udkast til en pressemeddelelse om forsinkelserne af udbygningen af elnettet, som det statslige infrastrukturselskab Energinet udarbejdede i sommeren 2024. Energinet er en selvstændig offentlig virksomhed under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, der ejer og udvikler el- og gasnet i Danmark. Energinet har ansvaret sikre lige markedsadgang til nettene og for at indpasse mere vedvarende energi uden at forsyningssikkerheden kompromitteres.
Pressemeddelelsen blev imidlertid aldrig udsendt, og det syntes at være klart, at Lars Aagaards ministerium, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, var involveret i beslutningen om ikke at udsende pressemeddelelsen og i stedet tilbageholde oplysningerne. Måske var man bekymrede for reaktionerne på, at forsyningssikkerheden var truet?
Milliardregningen på de 3,6 mia. kr. blev heller ikke nævnt, da Energinet for første gang meldte ud om forsinkelserne den 7. marts 2025. Den fremgik heller ikke af selskabets årsmagasin, som udkom 10 dage senere, hvor selskabet også redegjorde for forsinkelserne af 98 af 174 planlagte udvidelser af det danske elnet.
Forsyningssikkerheden truet!
Hemmeligholdelsen er bemærkelsesværdig. Efter Energistyrelsens egen opfattelse i efteråret 2024 var den danske strømforsyningssikkerhed nemlig truet på sigt. Det fremgik klart af Energistyrelsens Analyseforudsætninger til Energinet 2024 (AF24) fra oktober 2024.
Enorm stigning i strømforbruget
Ifølge Energistyrelsens vurderinger i oktober 2024 vil det samlede forbrug af el i Danmark stige markant frem mod 2050. Fra 40 TWh i 2024, til omkring 230 TWh i 2050!
En væsentlig del af stigningen i netto-elforbruget kommer fra elforbrug til elektrolyse og brintproduktion, der antages i 2050 at udgøre godt 128 TWh.
Blandt de øvrige kategorier af elforbrug stiger elforbruget til datacentre og transport markant. For datacentre er der tale om en udvikling fra 3 TWh i 2024 til 17 TWh i 2030 og 29 TWh i 2050, mens nettoelforbruget til transport stiger fra 2 TWh i 2024 til 6 TWh i 2030 og knap 19 TWh i 2050.
Stigningen i elforbruget til individuelle varmepumper i husholdninger og erhverv samt til store varmepumper og elkedler i fjernvarmesektoren afspejler den stigende elektrificering af både den individuelle og kollektive varmeforsyning.
Baggrunden for problemet med strømforsyningen
Danmark har lukket kraftværker på stribe i den grønne omstillings navn for at erstatte energikilderne med sol og vind. Ifølge Energistyrelsen er problemet, at de konventionelle kraftværker er skrottet uden at have erstatningen i form af vedvarende energi på plads i tilstrækkeligt omfang.
Brown-Outs
Der er således risiko for, at danskerne i 2034 kommer til at mangle el i stikkontakterne i de perioder, hvor der hverken er sol eller vind. Manglen vil være så udtalt, at danskerne i gennemsnit vil stå uden el i adskillige minutter om året. Perioder, hvor lyset slukker, computere går i sort og alt uden backup-systemer går i stå.
Hvor mange minutter, det årligt drejer sig om – kaldet afbudsminutter – afhænger af, hvordan forsyningssikkerheden udvikler sig andre steder i Europa. For da vores nabolande også kommer til at mangle el i de perioder, hvor der ikke er sol og vind, vil Danmark til den tid ikke længere være i stand til at fylde alle sine huller op ved, som nu, at importere den fra Tyskland, Norge, Holland, Sverige og Storbritannien.
Det bemærkes, at myndighedernes forventninger til strømafbrydelsernes varighed, er gennemsnitsberegninger. Selvom årsgennemsnittet for alle elforbrugere måske kun 30 – 40 minutter, kan delområder opleve strømafbrydelser i langt længere tidsrum!
Energinet har senere råbt vagt i gevær!
Stine Grenaa Jensen, der er vicedirektør ved Energinet, bekræfter ifølge fagbladet Ingeniøren, at selskabet forsøger at gøre opmærksom på, at Danmark har et reelt forsyningssikkerhedsproblem.
”Vi ser en generel europæisk udfordring med at sikre, at der er nok energi til rådighed, når solen ikke skinner, og vinden ikke blæser. Her vil vi gøre politikerne opmærksomme på, at det udgør en risiko for det system, vi ser ind i,” siger Stine Grenaa Jensen.
Er det kritisk, hvis ikke myndighederne gør noget?
”Det er ikke meget kritisk nu og her, med mindre, at der sker noget, som drastisk stresser systemet. Min vurdering er, at vi har et par år til at prøve at løse problemet ved at arbejde med de eksisterende redskaber i vores værktøjskasse. Ellers må vi opfinde nogle nye,” siger Stine Grenaa Jensen, der slår fast, at løsningen senest skal være klar i 2030.
Mulige løsninger?
Som et led i den grønne omstilling har Danmark lukket flere fossildrevne kraftværker, herunder værker i Nordjylland og på Fyn. Frem mod 2030 planlægges yderligere lukninger, som f.eks. Nordjyllandsværket. Til den tid vil kraftværkskapaciteten være nede på 3 Gigawatt mod et faktisk behov på 5 Gigawatt.
Det skaber udfordringer for forsyningssikkerheden.
En mulighed kunne være at opretholde en vis fossil kraftværkskapacitet, der kunne indsættes når VE ikke producerer den nødvendige energi, og importmulighederne er begrænsede.
Det kunne også være en mulighed i højere grad at basere strømproduktion på batterier og andre former for oplagret energi, herunder PtX-brændstoffer og brint.
Ved yderligere behov kunne en økonomisk overkommelig løsning være strømproduktion i gasturbiner baseret på oplagret biogas.