Rainbow

KAMPEN MOD DEN HVIDE MAND OG DEN VESTLIGE CIVILISATION – NewSpeek



Af Lone Nørgaard.

[Jeg har i cirka ½ år forsøgt at få nedenstående anmeldelse i en af mainstreammedierne. Undertiden lettere redigeret og tilpasset. Forgæves. Næste fremstød var at forsøge på en række alternative platforme – ingen nævnt, ingen glemt. Heller ikke kronet med held.
Såvel hovedstrømspressens som de alternative mediers formulering af afslaget har ofte kaldt på smilebåndet – altså hvis det ikke havde været så sørgeligt, at fejheden er så massiv. Nu kommer anmeldelsen så på NewSpeek]

***

DAD

***

Læg mærke til navnet Thomas Martin Nielsen. I en ny bog [og altså ikke helt så ny mere] spidder han fænomener som klima-alarmisme, konstrueret kønsforvirring, MeToo-bevægelsen, minoritets-tromlere og den politiske slagside i såvel fagforeningerne som på universiteterne.    

Thomas Martin Nielsen: KAMPEN MOD DEN HVIDE MAND. Klima, køn, MeToo og minoriteter. En kritisk-journalistisk demaskering af den nye Venstrefløj. E-bog. Manderådets Forlag. 137 sider. Vejl. pris 119,95. Udkommet d. 15. november 2022.

***** fem stjerner ud af seks    

___________________________________________________________________    

Jeg er lidt sent blevet opmærksom på Thomas Martin Nielsens lille E-bog ”KAMPEN MOD DEN HVIDE MAND.  Klima, køn, MeToo og minoriteter. En kritisk-journalistisk demaskering af den nye Venstrefløj”, der udkom i november sidste år. At debatskriftet har næsten et år på bagen skal dog ikke afholde nogen fra at læse med. Teksten er uhyggeligt aktuel. 

Den valgte titel og undertitlerne angiver en præcis ramme for det ærinde, forfatteren er ude i, hvor følgende spørgsmål og svarene på dem leverer indholdet:

Hvordan bliver en losseplads til “Lærkesletten”?

Hvordan bliver edderfugle og flagermus vigtigere end jordens overlevelse?

Hvordan bliver naturlige klimaforandringer til en menneskeskabt, eksistentiel krise?

Hvordan bliver ligestilling til kvindekvoter og mandehad?

Hvordan bliver basal biologi til en social konstruktion?

Hvordan bliver Pride til anti-hvid racisme og heterofobi?

Og hvordan bliver medier, big tech og big business villige medløbere?

Ifølge forfatteren ser venstrefløjen den hvide mand som hovedfjenden, endskønt den samme hvide mand over mange generationer har bidraget til at opbygge særdeles velfungerende samfund. Velfungerende og vellykkede eller ej:  Fjenden skal bekæmpes, og hans mange ofre – heriblandt de påståede patriarkats-undertrykte kvinder – have oprejsning.

Men, spørger Thomas Martin Nielsen: Holder denne beskrivelse vand? Er hadet til den hvide mand og den vestlige kultur berettiget? 
For hvad er det i grunden for et samfund, angriberne ønsker? Og hvilken rolle spiller Venstrefløjen bag den åh-så-tolerante grønne facade og de festlige regnbueflag?

Citatmosaik
De følgende citater kan give en fornemmelse af bogens argumenter og sprogstil. Først et langt af slagsen, der rammer plet med sin karakteristik af venstrefløjens massive indflydelse:

”Hvorfor er Enhedslisten egentlig det eneste parti i det danske folketing uden en officiel ungdomsafdeling? Kunne det være fordi et stort antal unge med sympati for Enhedslisten, altså den yderste Venstrefløj i Danmark, er engagerede i de mange udenomsparlamentariske grupper, som ikke sjældent bruger lovbrud som bevidst værktøj i deres udenomsparlamentariske arbejde: Antifa, Extinction Rebellion, Redox, Rød-Grøn Ungdom, Socialistisk UngdomsFront, BZ-bevægelsen …

En direkte forbindelse til disse grupper kunne jo skade “moderpartiet”, altså Enhedslisten, og dermed svække dets legitimitet i folketinget og som støtteparti for skiftende Socialdemokratiske regeringer. Men det forhindrer ikke selv dømte medlemmer af disse organisationer senere at stille op for EL, når de har nået en vis status, og tiden er moden til en parlamentarisk karriere. Tværtimod.

Men Venstrefløjen virker også, og ikke mindst, gennem indflydelsesrige organisationer som Mellemfolkeligt Samvirke, Red Barnet, Amnesty International, KVINFO, Sex & Samfund, Copenhagen Pride, LGBT+, Læger Uden Grænser, Dansk Flygtningehjælp, Danmarks Naturfredningsforening, Greenpeace, Den Grønne Studenterbevægelse,

Klimabevægelsen, Rådet for Grøn Omstilling, NOAH, Global Aktion, Nyt Europa – listen vil nærmest ingen ende tage.

Hertil kommer centralt placerede forskere og undervisere på universiteterne, især på

humaniora, samfundsfag, psykologi og sociologi. Og naturligvis fagforeningerne, som ensidigt støtter Venstrefløjen både ideologisk, politisk og økonomisk.

Venstrefløjen har med andre ord sine tråde ude i alle afkroge af samfundet   – i en sådan grad at man med rette kan påstå, at i bund og grund yderligtgående,

samfundsomvæltende agendaer lige så stille er blevet mainstream.” (s. 7-8)

”Bag de “Gode og retfærdige Sager” står en uhellig alliance af enkeltpersoner,

organisationer, globale virksomheder, mainstream-medier og sociale medier,

ikke-Vestlige nationer – især Kina og Rusland – og brede politiske bevægelser – især

Venstrefløjen – som arbejder på at ændre magtfordelingen i verden.

De arbejder ikke nødvendigvis sammen, og deres interesser er i flere tilfælde indbyrdes direkte modstridende – men alle ser de en fordel i at fremme konflikt og splittelse og dermed de fundamentale forandringer af de [v]estlige samfund, som

fragmenteringen i alle disse “dem-imod-os”-bevægelser i stadigt stigende grad skaber. ” (s. 17)

”Den moderne Venstrefløj, i Danmark navnlig repræsenteret af Enhedslisten,

lever af at finde og opfinde problemer, som de reelt gør meget lidt eller intet for at løse, når de en sjælden gang får muligheden. For løsninger er kontra-produktive for en protestbevægelse.

Det gælder tværtimod om at holde gryden i kog.

Og det gør venstrefløjen paradoksalt nok allerbedst og mest effektivt ved at modarbejde sin egen politik. Ja, måske tilmed ved at opfinde eller ved at overdrive alvorlige problemer hvis løsninger man dernæst saboterer ude i lokalområderne, med forsinkelser og fordyrelser af den grønne omstilling til følge.” (s.29)

I krig er sandheden det første offer, siger et ofte citeret ordsprog. Her blot et par

nedslag til illustration af Klima-Dukkeførernes helt åbenlyse hykleri og uærlighed på den internationale klimascene:

– Hvis CO2 er den store synder og de menneskeskabte udledninger truer selve jordens

eksistens, hvorfor flyver statsledere og meningsdannere så i privatfly til de årlige

COP-klimakonferencer?

(…)

Måske fordi det i virkeligheden ikke handler særlig meget om klimaet, men mere om at konsolidere sin politiske og økonomiske magt ved at skabe frygt i en befolkning, især blandt de unge, som dernæst i store tal vil stemme på de politikere, som lover at løse de problemer, som de selv har talt op, og som de unge i mange tilfælde lider af en direkte invaliderende angst for? Kan det blive mere kynisk?

Og alligevel tier medierne …” (s. 62-63)

”Konklusionen er klar: Mainstream-medierne, med mastodonten DR i spidsen, har efter alt at dømme besluttet ikke at stille spørgsmålstegn ved, ja de fremmer direkte det store globale narrativ om ”De Menneskeskabte Klimaforandringer”, jordens snarlige undergang, “Den Grønne Omstilling” som eneste løsning – og lillebitte Danmarks angivelige hovedrolle i eventyret om at “redde klimaet”.  (s. 70)

”Det må stå tydeligt for enhver observatør, at feminismen i dens radikaliserede form reelt ikke handler om ligestilling, men om at overtage mændenes magtposition – vel at mærke uden at gøre sig fortjent til det efter meritokratiets spilleregler. Det er rå

magtkamp: Manden skal detroniseres og dernæst straffes for sit køns historiske

dominans ved at overtage kvindens påståede rolle som underdog. Det er, bag “den

gode sags” facade, den nye tids falske bud på ligestilling: Matriarkatet.” (s. 103)

For at sige det lige ud:

Venstrefløjens klima- og miljøkamp er uvidenskabelig og dobbeltmoralsk.

Venstrefløjens feministiske agenda dækker over et had til manden og det maskuline.

Venstrefløjens anti-racistiske agenda er selv racistisk i sin kerne.

Venstrefløjens forsvar for Islam og muslimske indvandrere i Vesten er eklatant

selvmodsigende.

Venstrefløjens kamp er ikke primært en kamp for nogle undertrykte minoriteters

rettigheder. Det først og fremmest en kamp mod det, man ser som den herskende

klasse: Den hvide majoritet. Og især den hvide mand.

Kynisk kaprer Venstrefløjen enhver “god sag” og vender den til et våben imod fjenden.

Uden blusel udnytter Venstrefløjen hundredetusinder af danskeres, især de unges,

ægte bekymringer for klodens fremtid og deres dybfølte solidaritet med udsatte grupper

i samfundet. Bag kulissen modarbejder Venstrefløjen systematisk sine egne erklærede agendaer, vel vidende at fælles mål, fornuftige kompromisser og små, men vigtige skridt i den rigtige retning kun cementerer den hvide mands overherredømme – og får revolutionen, den totale omvæltning af det [v]estlige samfund til at fortone sig i horisonten.” (s. 120)

Vurdering
Jeg er såre fornøjet med denne lille bog, der gang på gang rammer rent med sine analyser og udstillingen af hykleriet i samfundsdebatten inden for temaer som klima, køn, MeToo og minoriteter.

Forfatteren spidder venstrefløjens dobbeltmoral og ikke-logisk-stringente argumentation, hvor paradokserne bl.a. bliver forklaret via det nyttige begrebspar ’dukkeførere & marionetter’.

Thomas Martin Nielsens og mine veje skilles dog på et meget væsentligt punkt: Troen på demokratiet, og på at det er vores hjemlige politikere, der tager de store beslutninger. Spørgsmålet er, om de ikke netop er marionetter for globalistiske dukkeførere (jf. nedenfor)? 
Det spil, der udfolder sig i Folketinget med tilsyneladende modsætninger mellem rød og blå blok, minder mest af alt om et teaterdemokrati.

Selvom de etablerede (læs: statsfinansierede og dermed statskontrollerede) medier får tørt på i bogen, bliver de forskellige kritikpunkter i forhold til slagsiden i mediedækningen ikke for alvor adresseret. Forfatteren nøjes med at konstatere, at mainstreammedierne har besluttet sig for ikke at sætte spørgsmålstegn ved den grønne dagsorden – men HVORFOR har de det?

Et bud på et svar på den alt andet end frie og åbne debat er at finde her og her og her).  Det hele viser sig at hænge sammen: Identitetspolitikken, MeToo-terrorbevægelsen, Black Lives Matter, klima-alarmismen er alle en del af den righoldige værktøjskasse, der er i fuld gang med at blive rullet ud i kampen mod den hvide mand og den vestlige civilisation(s frihedsrettigheder).

De globalistiske dukkeførere
Angrebet er orkestreret, faciliteret og finansieret af de globalistiske kræfter ( Mr. Global) med dukkeførere, der – ud over FN’s klimapanel – trækker i klima-alarmisme-trådene via WHO, WEF, EU, NATO, CIA,  US / UK DEEP STATE m.fl.

At Agenda 2030, klima-alarmismen og den såkaldt grønne omstilling bliver brugt som en af spydspidserne i the Great Reset vil ingen, der har orienteret sig uden om den statsfinansierede presse igennem de seneste 3½ år, være i tvivl om.

Kampen mod den hvide mand” kan indtil videre kun købes som E-bog. Til gengæld ligger alle kilder og referencer direkte tilgængelige på nettet, hvilket er en stor fordel. Udover at en E-bog også er billigere end papirbøgerne!

Så hermed anbefalet.


Faktaboks   

Thomas Martin Nielsen (f. 1959) er cand.mag. fra Københavns Universitet og MA fra

University College Dublin.

Han har arbejdet professionelt med undervisning, ledelse, marketing og kommunikation i mere end 30 år.   

***

SelectGender





Source link