Søndag har der atter været kæmpedemonstrationer i adskillige europæiske byer til støtte for ”Palæstina”, dvs. morderne fra Hamas. Alene i Rom anslår politiet, at 250.000 var på gaden. Der var også store optog i to af Europas mest antisemitiske lande, Spanien og Irland.
Demonstrationerne kommer på et tidspunkt, hvor præsident Trump siger, at freden i Gaza måske er nær. Det har han sagt så tit, men hvis han for engangs skyld skulle få ret, således at Hamas faktisk udleverer gidslerne og våbnene, kan der være grund til at overveje, hvad de hundredtusinder af demonstranter så vil gå på gaden for.
Et eller andet vil de finde på, for det vi ser udfolde sig i disse år, er en stadigt fastere sammentømring af den vestlige venstrefløj og islam. De lever nu i et symbiotisk forhold: Venstrefløjen og dens ”borgerlige” allierede sørger for, at den muslimske indvandring skrider frem, og islam leverer gadekæmpere og terrorister til støtte for venstrefløjen. Dette hjertelige samvirke bryder naturligvis sammen, så snart islam er stærk nok til selv at tage magten, hvorefter venstrelederne ender i fængsel eller i en galge. Men da venstrefløjens talsmænd ikke har ringeste begreb om islam eller historie – og heller ikke er interesserede i at lære noget – fortsætter denne groteske pardans til den bitre ende.
Når vi i fremtiden hører om en person, at han står til venstre, kan vi normalt på ud fra, at han hader Israel og elsker ”Palæstina”, hvad det så er for noget.
Men i virkeligheden er de vesterlandske demonstranter totalt ligeglade med Palæstina eller ”palæstinenserne”. De har derimod valgt Palæstina som et ikon for en kamp, som i virkeligheden handler om deres magtsyge. Få går i dag på gaden under røde faner og med krav om statsovertagelse af fabrikker og jord, som de gjorde i gamle dage. Men noget skal de jo samles om, da deres organisationer ellers ville være arbejdsløse, og det har islams velfinansierede strateger forstået at udnytte.
Det minder ikke så lidt om Greta Thunberg. Da der ikke længere var penge og prestige i klimaet, anskaffede hun sig et palæstinensertørklæde og begyndte at sejle med ”nødhjælp” til Gaza.
Hvordan er det kommet dertil, at antisemitiske horder på blot en generation har taget kontrol med Europa? En forklaring er, at venstreekstremisterne og tilhængerne af den muslimske massetilstrømning aldrig har mødt modstand. De såkaldt borgerlige partier har svigtet en masse og i stedet faret sammen af skræk for enhver ekstremist, der kritiserede dem. Og da ingen har opponeret, endsige interesseret sig for samfundets gradvise afvikling, har venstrefløjen umærkeligt overtaget den ene samfundsinstitution efter den anden: skolerne, universiteterne, den offentlige administration, retsvæsenet, medierne og kirken.
De taler i dag alle som med én mund, og den er ikke Israel eller jøderne venligt stemt. På det allerseneste må vi også konstatere, at tidligere fornuftige på højrefløjen er begyndt at lufte anti-israelske for ikke at sige antisemitiske meninger.
De ganske få, der vovede at protestere mod denne dødedans, betalte en dyr pris i form af offentlig udskamning, tab af indkomst og voldshandlinger og lærte hurtigt, at det var bedst at stikke piben ind.
Europas skæbne bliver grum. Sådan går det ethvert land og enhver verdensdel, der lader fornuften fare til fordel for jødehadet.