Af Lone Nørgaard
Paul Cudenec har skrevet en artikel, der i en nøddeskal indkapsler den globalistiske mafias sataniske dagsorden.
Nedenfor følger overskrifterne til de enkelte afsnit, med en pc-oversat intro til det første afsnit:
”Jeg kan se det tydeligt nu, med seks årtier bag mig.
Jeg kan se, at det ikke var en form for personlighedsdefekt, der fik mit unge jeg til at føle sig malplaceret i denne moderne verden.
Jeg kan se, at det ikke var et dystert eller pessimistisk gemyt, der førte til den konklusion, selv i tyverne, at alting hele tiden blev værre.
Jeg kan se, hvorfor de fleste af de slag, jeg har udkæmpet, har været tabte, og hvorfor spøgelset altid kom tilbage igen, et årti eller to senere, selv i de sjældne tilfælde, hvor en trussel er blevet afværget.
Jeg kan se, at etiketten “udkant” eller “ekstrem” på mit synspunkt af meningsskaberne ikke betyder, at mange mennesker inderst inde ikke deler mit synspunkt.
Jeg kan alt for tydeligt se, at denne moderne verden er en gigantisk industriel fangelejr, der drives af og i en lille gruppe af zio-sataniske bankster-milliardærers interesse.”
Resten af første afsnit kan læses her.
***
BritCard: a passport to digital slavery
Your government wants you dead
When tyranny is disguised as moral necessity
Hermann Hesse: an organic radical inspiration
***
(Gen)læs også gerne Laura Abolis opslag – bragt i Blandede bolsjer nr. 27.
Exhaustipated – Too tired to give a shit
Ikke fordi jeg er holdt op med at bekymre mig, men fordi jeg har set manuskriptet, læst spoilerne og set de samme dårlige skuespillere i det samme kollapsende skuespil, igen og igen.
Når man har gennemskuet matricen, skrællet lagene væk, spottet trådene og marionetlederne, kommer der et punkt, hvor man bare … ikke kan.
Ikke i dag. Ikke denne cyklus. Ikke denne version af den samme trætte psyop: problem – reaktion – løsning.
Problemet – en virus, en terrorcelle, et vejrsystem, en ideologi, et CO2-aftryk, et digitalt spøgelse i maskinen.
Reaktionen – frygt, panik, forvirring. Forberedt og udsendt i realtid 24/7. Tankekontrol, når det er bedst. Og løsningen? Forhåndsskrevet. Forhåndsgodkendt. Venter i kulissen.
Nedlukninger. Injektioner. Overvågning. Knaphed. Kontrol. Militær intervention.
Dette er ikke bare politiske forestillinger; de er psykologiske ritualer – skabt til at ramme de ældgamle instinkter: frygt, tilhørsforhold, overlevelse.
Arketyper indbygget i os, aktiveret og manipuleret i stor skala.
Og et sted undervejs indser du, at det at påpege det ikke ændrer manuskriptet – i hvert fald ikke endnu.
Du har været fyrtårnet, advarselsklokken, dekoderen. Du har været den, der råbte ind i stormen, mens andre dansede i regnen. Og nu er din stemme hæs, dit nervesystem flosset, og din sjæl har brug for en omstilling.
Diagnose: Øjeblikkelig udmattelse!
Nogle gange er det mest opvågnede (awakened), du kan gøre, at træde tilbage, at grine af absurditeten, at slukke for nyhederne og gå ud i haven; at holde op med at behandle enhver krise som dit personlige ansvar at løse eller forklare. Fordi de vil blive ved med at dreje hjulet – men du behøver ikke at forblive bundet til det.
Du behøver ikke at reagere på hvert eneste plottwist. Du behøver ikke at redde folk fra den film, de stadig gerne vil se.
Du behøver ikke at udføre din bevidsthed.
Det, du skal gøre – er at passe på det kar (vessel), du er i, den ånd, du bærer, det sind, der har set for meget, og det hjerte, der stadig længes efter, hvad der kunne være.
Så hvis du, ligesom mig, føler dig udmattet – godt. Det betyder, at du er et menneske, det betyder, at du har været opmærksom, og det betyder, at det er tid til at hvile.
Denne krig vindes ikke af dem, der brænder ud; den vindes af dem, der ved, hvornår de skal genoplade, slå rod og rejse sig igen – når det rent faktisk betyder noget.
(PC-oversættelse – LN) Kilde: https://t.me/LauraAbolichannel