Japan har hidtil haft en meget begrænset indvandring. Men lave fødselstal betyder, at Japan nu ignorerer de katastrofer, som indvandringen har forårsaget i Vesteuropa, og åbner sine grænser for at øge sin befolkning.
Japan International Cooperation Agency (JICA) udpeger fire japanske byer som »hjemsteder« for migranter fra udvalgte afrikanske lande.
Initiativet, som blev præsenteret under 2025 Tokyo International Conference on African Development (TICAD) i Yokohama den 20.-23. august, har til formål at styrke de bilaterale relationer med Nigeria, Tanzania, Ghana og Mozambique.
Under initiativet har Japan International Cooperation Agency udpeget Kisarazu i Chiba Prefecture som hjemby for nigerianere, Nagai i Yamagata for tanzanianere, Sanjo i Niigata for ghanesere og Imabari i Ehime for mozambiquere, skriver Business Insidee Africa.
Initiativet er en del af Japans strategiske indsats for at styrke de bilaterale bånd med afrikanske lande, fremme kulturel udveksling og tackle udfordringerne på arbejdsmarkedet som følge af den hurtigt faldende befolkning.
At have så stærke bånd med afrikanske lande vil bidrage til Japans nationale interesse i at fremme personale, der kan fungere som et bindeled til Afrika, i betragtning af forventningerne om, at kontinentets befolkning vil spille en nøglerolle i den globale udvikling, når den fortsætter med at vokse, skrev The Japan Times før konferencen.
Myndighederne i de fire udvalgte byer var positive.
De lokale myndigheder håber, at udnævnelsen vil føre til en stigning i byernes befolkningstal, hvilket vil bidrage til deres regionale revitaliseringsbestræbelser.
Informationsdirektør i State House, Abiodun Oladunjoye, bekræftede på vegne af Nigeria, at partnerskabet vil omfatte en særlig visumkategori for højt kvalificerede, innovative og talentfulde unge nigerianere, der ønsker at bo og arbejde i Kisarazu. Håndværkere og andre arbejdere, der ønsker at opgradere deres færdigheder, vil også kunne drage fordel af det særlige dispensationsvisum.
Lignende visa vil blive udstedt til migranter fra Tanzania, Ghana og Mozambique. Japan tilbyder strukturerede veje til professionel udvikling, mens de afrikanske lande forsyner Japan med nødvendig arbejdskraft. FN’s generalsekretær Antonio Guterres deltog i konferencen og var bestemt meget tilfreds med resultatet.
Motivationen bag denne åbning af grænserne er, at Japans fødselsrate er rekordlav med en fertilitetsrate på 1,15 i 2024. Japans befolkning faldt med 900.000 i 2024, hvilket er det 16. år i træk med nedgang.
Japan står over for en aldrende befolkning, hvor næsten 30 procent af borgerne er over 65 år, og der er færre end 60 personer i den arbejdsdygtige alder pr. 100 pensionister. Denne demografiske ændring har forstærket landets behov for udenlandsk arbejdskraft til at støtte nøglesektorer som teknologi, produktion, landbrug og sundhedspleje.
Det er den slags argumenter, vi europæere har hørt i 40 år. Vi har fået at vide, at vi har brug for arbejdskraft, og derfor har vores europæiske ledere fyldt kontinentet med immigranter. Resultatet har ikke været masser af sygeplejersker og ingeniører, men bistandsklienter og kriminelle migranter. Alene i Norge anslås det, at indvandringen koster op mod 500 milliarder norske kroner hvert år.
Vil resultatet være anderledes i Japan? Det står hen i det uvisse, men set udefra er det svært at forstå, hvorfor Japan skulle kunne lykkes i modsætning til alle andre lande i den civiliserede verden.
Japan har en strategi for at styrke sin indflydelse i Afrika i en tid med stigende kinesisk engagement på kontinentet. Den japanske premierminister Shigeru Ishiba annoncerede også en investeringspakke på 5,5 mia. dollars i Afrika på TICAD 9.
Når fokusområderne starter med »bæredygtig vækst«, er det let at miste håbet. Udtrykket gentages derefter i artiklens afsluttende afsnit:
Gennem dette strukturerede program søger Japan at afhjælpe manglen på arbejdskraft i landet, fremme kommunal oprustning og styrke strategiske partnerskaber med Afrika og dermed skabe en model for bæredygtigt bilateralt engagement og udvikling af menneskelige ressourcer.
Det er derfor mærkeligt, at Japan vælger Nigeria som partner, et land, hvor religiøse og etniske konflikter, ofte mellem hyrder og landmænd, ifølge Amnesty har ført til mindst 10.000 dødsfald på to år.
Det er også mærkeligt, at Japan vælger Nigeria som partner, et land, hvor religiøse og etniske konflikter, ofte mellem hyrder og landmænd, ifølge Amnesty har ført til mindst 10.000 dødsfald på to år.
I Ghana forsøgte svenskerne sig med et klimaprojekt, der blev en fiasko. Målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 165.000 tons resulterede kun i 39 kg.
I 2024 stoppede Utviklingsfondet, en privat norsk bistandsorganisation, alle projekter i Mozambique efter at have afsløret misbrug af bistandsmidler. Landet er reelt en etpartistat, og mordet på oppositionspolitikere er ikke ualmindeligt. Også i Tanzania er oppositionspolitikere blevet fundet dræbt efter at være blevet bortført.
Japan har virkelig valgt sine afrikanske partnere fra øverste hylde. Ingen synes at have stillet det indlysende spørgsmål: What could possibly go wrong?