Ja, Israel er jødernes land

Ja, Israel er jødernes land


En ca. 1500-år gammel stentavle med de ti bud på gammelhebraisk er sat til auktion på Sotheby’s i december. Tavlen, der er fundet i Israel, antages at stamme fra den sene byzantinske periode fra 300 til 800 efter Kristi fødsel.

Tavlen rummer kun ni af de ti bud, idet det andet bud, ”Du må ikke misbruge Herren din Guds navn”, er erstattet af en opfordring til at bede på Gerizims bjerg.

Tavlen blev fundet under gravearbejde ved Israels sydkyst i 1913 og blev senest solgt til en anonym køber i Beverly Hills. Den aktuelle udbrudspris er anslået til to millioner dollars.

Richard Austin, som er Sotheby’s chef for dokumenter og manuskripter, betegner tavlen som en håndgribelig forbindelse til en tro, der var med til at forme den vestlige civilisation.

Den er også et håndgribeligt bevis på jødernes hjemstavnsret til det hellige land og et irritationsmoment for den europiske venstrefløj og de europæiske regeringer, der betegner jøderne som en fremmed besættelsesmagt og gang på gang fordømmer dem i FN.

Blandt de ti bud hæfter jeg mig særligt ved det fjerde: ”Du skal ære din far og din mor.”

Det blev nedfældet for 3000 år siden og er bemærkelsesværdigt ved at tilkende mænd og kvinder samme ære og derfor samme behandling.

Der skulle gå tusinder af år, før det blev en del af vestlig kultur, og det er endnu ikke blevet en del af islams. Det er derfor bekymrende, at venstrefløjen og hvad der kan krybe og gå på universiteterne og i medierne gør alt for at indynde sig hos islams forkæmpere og tilpasse vores samfund efter deres forkvaklede krav.

Hvis jeg var kvinde, ville jeg være nervøs.

Jeg er ikke kvinde, men er alligevel nervøs over, at vi lever under et regime, der forkaster grundlaget for den vestlige civilisation og anføres af fedtede typer (tænk på Folketinget), der ville sælge deres bedstemor.



Source link