16 lande er inkluderet i den nye aftale om import af udenlandsk arbejdskraft: USA, Storbritannien, Singapore, Kina, Japan, Australien, Canada, Indien, Brasilien, Malaysia, Montenegro, Serbien, Nordmakedonien, Albanien, Ukraine og Moldova, men de 16 lande må ikke blive endestationen, skriver Kasper Fangel, group ceo, ISS, i Børsen.
”Men ser jeg på vores egne servicemedarbejdere i Danmark, kommer kun ganske få fra disse lande – med enkelte undtagelser. Og vi er nødt til at stille os selv spørgsmålet: Tror vi realistisk, at folk fra f.eks. USA, Storbritannien, Australien eller Canada vil flytte til Danmark for at tage et servicejob?
Med tilstedeværelse i mange af disse lande ved vi, at der i forvejen er stor efterspørgsel på servicearbejdskraft lokalt. Derfor vil jeg opfordre til, at landelisten ikke ses som endelig – og at vi retter blikket mod, hvor kompetencerne findes, og hvor motivationen og interessen for at arbejde i Danmark er til stede”.