Israel skal måske selv gøre arbejdet i Iran

Israel skal måske selv gøre arbejdet i Iran


Stadigt mere tyder på, at Israel bliver nødt til at ødelægge Irans uran-berigelsesanlæg i Fordow, der er begravet dybt under jorden. USA har ganske vist bomberne og flyene, der kan gøre det, men ifølge Fox News’s altid velorienterede sikkerhedskorrespondent, Jennifer Griffin, vil det tage amerikanerne to uger at få en angrebsstyrke på plads. Spørgsmålet er, om Israel kan vente så længe. Hvis krigen trækker ud, er der fare for, at konflikten udvikler sig til en langstrakt udmattelseskrig.

Donald Trump har gjort det klart, at han under ingen omstændigheder ønsker, at amerikanske soldater bliver direkte indblandet på slagmarken. Det har USA meget dårlige erfaringer med fra talrige krige siden 1950. Trump har heller ingen plan om at medvirke til et regimeskifte i Iran. Han ved, hvad han har, men ikke hvad han risikerer at få ved at eliminere landets ledelse.

Hvis Irans kernevåbenprogram for alvor skal neutraliseres, bliver Israel formentlig nødt til selv at gøre det. Det kan f.eks ske ved at bombe elektricitetsforsyningen til Fordow eller ved at indsætte kommandostyrker, der kan kæmpe sig vej ind i det underjordiske anlæg og sprænge det i luften.

Indtil videre holder Trump kortene tæt på kroppen og lader forstå, at han overvejer mange muligheder, men at ét står fast: Iran kommer ikke til at få kernevåben.



Source link