Mange danske universiteter og professionshøjskoler stiller såkaldte refleksionsrum til rådighed for studerende og ansatte. Udadtil fremstår rummene anonyme, men reelt udgør de muslimske helligrum, som overvejende bruges af muslimske ansatte og studerende, skriver Sofie Danneskiold-Samsøe i Berlingske.
”Ved indgangen til bederummene står indkøbsposer fra COOP med hovedtørklæder med tilhørende underkapper, løse kvindedragter til muslimsk bøn, bedetæpper, papirlapper med koranvers, hæfter om islam, en model af Ka’baen i Mekka, perlekæder til bøn, og en skillevæg, der adskiller kvinder og mænd.
Sådan ser der ud i et rum på et dansk universitet, der ved indgangen neutralt benævnes ’Frirum’. Det gælder tilsyneladende for mange lignende rum på landets universiteter og professionshøjskoler. Er rummene da for alle? I princippet ja, for ingen af dem har regler, der udelukker nogen. Men i virkeligheden inviterer tæppernes stille sprog til strømpesokker og muslimsk bøn knælende på gulvet”.