Medens norske politikere stadig klamrer sig til illusionen om en to-statsløsning, har islamistiske kræfter for længst gjort det klart, at konflikten med Israel aldrig vil ende – den vil blive brugt. Til delegitimering. Til destabilisering. Og til krig med andre midler.
Udenrigsminister Espen Barth Eides besøg i Israel, markerer mere end en diplomatisk gestus – det afslører også en dyb naivitet i norsk udenrigspolitisk forståelse. Eide taler varmt om fred, forhandlinger og en to-statsløsning, men synes ude af stand til at anerkende, hvad alle tidligere israelske ledere har lært på den hårde måde:
Der vil aldrig komme en to-statsløsning. Ikke fordi Israel ikke har ønsket det. Men fordi det islamiske verdensbillede, og især Det Muslimske Broderskabs ideologi, har brug for konflikten, som den er.
I sin kerne, er dette ikke et politisk spørgsmål, men et ideologisk et. Islams verdensbillede anerkender ikke kompromiser med, hvad det betragter som ulovligt besat muslimsk jord – og det inkluderer hele det historiske Palæstina, fra Floden til Havet. Det er netop derfor, at alle tidligere tilbud om en to-statsløsning – fra Oslo-aftalerne, til Ehud Baraks tilbud om 97% af Vestbredden i 2000 – er blevet afvist. Ikke med indrømmelser, men med intifadaer og regn af raketter. Hamas, som er en del af Broderskabet, sagde det klart i sit charter: Forhandlinger er et narrespil, Jihad er vejen frem.
At det norske udenrigsministerium, efter 30 års “proces”, stadig ikke har forstået dette, er ikke kun tragikomisk. Det er en katastrofe for Israel – og en tragedie for Norges troværdighed. Eide siger, at Israel har brug for en to-statsløsning. Han siger dette efter 7. oktober – efter at børn, kvinder, fostre, ældre og mænd blev slagtet i deres egne landsbyer, fordi de var jøder. En katastrofe, der burde have sat en stopper for illusionerne. Men nej. I stedet beskylder Norge *Israel* for at gøre fred umulig – ikke terroristerne, der forbyder det i deres forfatning.
Lad os være ærlige: Den såkaldte to-statsløsning har aldrig været et mål i sig selv. Den har været et politisk redskab. For islamistiske aktører, har den fungeret som en sekulær legitimering for at angribe Israel. Som en velsmurt, humanitær facade omkring en permanent lav-intensitets-krig, ikke ulig den klassiske jihad strategi: trin for trin, terroristisk og utrættelig. Derfor skal konflikten fortsætte. Et permanent uløst problem, giver islam mulighed for at spille offerkortet globalt, holde regionen i brand, og delegitimere den jødiske stat i vestlige fora.
At norske diplomater tror, at de vil være i stand til at forhandle en slags harmonisk fred, mellem en demokratisk stat og en ideologi, der afviser hele dens eksistens, er et tegn i tiden. Det er som at sende en brandslukker til et sted, hvor benzin er helligt. Israel er ikke imod fred, men imod at begå selvmord i fredens navn. Og de har al historisk og moralsk ret til at gøre det.
Så når Espen Barth Eide og Jonas Gahr Støre, igen, taler om “bæredygtige løsninger” og “internationale normer”, taler de faktisk ud over virkeligheden. For i denne konflikt handler det ikke længere om grænser – men om eksistens. Og hvis Norge virkelig ønskede fred, burde de først og fremmest erkende det.
Kjøp Giulio Meottis «De nye barbarene» fra Document Forlag her! Kjøp e-boken her.