Ingen økonomisk vækst uden fossil energi – 24NYT

Ingen økonomisk vækst uden fossil energi – 24NYT


EU og Danmark er helt afhængige af fossil energi, så langt øjet rækker. Og elektricitet kan ikke – i modsætning til hvad mange tror – erstatte brændslerne i industrien, skriver Jeppe Christiansen, der er adm. direktør for Maj Invest, i Børsen.

”Økonomisk vækst er en nødvendighed, hvis vi i EU skal have et solidt forsvar og et tilstrækkeligt skatteprovenu til at finansiere velfærdssamfundet. Europæisk industri bruger store mængder naturgas og olie samt lidt kul. Man kan ikke i dag erstatte brændslerne med elektricitet. EU importerer mere end 50 pct. af den energi, vi bruger. Den af mange politikere omtalte ’sikre’ vedvarende elektricitet kan ikke løse problemet. I Europa udgør elektricitet kun omkring 21 pct. af vores energi.

Hvis man skal lave elektriciteten om til et grønt brændsel, koster det tre gange så meget, som gas gør i dag. Grøn energi er sundere og bedre for verden, men det er desværre dyrt. Hvis vi ønsker at bevare en europæisk industri og et europæisk forsvar, skal vi sikre os forsyninger af fossil energi de næste 25 år. Det bedste er formentlig at øge energiproduktionen i Nordsøen og samtidig sikre sig lange kontrakter for indkøb af olie og naturgas fra venligsindede lande”.

 





Source link