Den danske regering vil helst have, at det israelsk-palæstinensiske spørgsmål fylder så lidt som muligt i dansk politik. For at opnå det giver regeringen indrømmelser og anerkendelser til begge sider for at ramme den brede folkestemning i Danmark, men uden at engagere sig mere end højst nødvendigt, skriver Jyllands-Posten.
”Krigen i Gaza er ikke betydningsfuld nok for Danmark, til at det kan betale sig for regeringen at investere stor politisk kapital i den. Det altoverskyggende spørgsmål i dansk udenrigspolitik lige nu er ikke Mellemøsten, men Ukraines usikre skæbne og den russiske trussel mod Europa og Danmark. Og jo mere Mellemøsten fylder, desto mindre båndbredde er der til at håndtere Ukraine. Hvad der er endnu værre: Israel-Palæstina-konflikten risikerer at splitte både den danske befolkning og det europæiske sammenhold.
Samtidig kan regeringen selvfølgelig også køligt konstatere, at hverken Danmark eller de øvrige europæiske lande har nogen som helst styrke til for alvor at påvirke begivenhederne i Gaza. Ethvert engagement vil hurtigt blive skønne spildte kræfter. Mette Frederiksens og regeringens udmeldinger er derfor først og fremmest netop dét: udmeldinger. Det er retorik, der skal håndtere og lægge en dæmper på de mest ophidsede gemytter herhjemme. Det er ikke realpolitik.
Dén pointe ses allermest tydeligt af, at den danske regering ikke har nogen som helst realistiske forslag til, hvordan krigen skal afsluttes. Fra statsministeren lyder det således både, at Israel skal stoppe sin modoffensiv, men også, at Hamas skal ‘elimineres’. Hvordan det sidste mon skal ske uden det første, står helt hen i det uvisse. Det er en af den slags selvmodsigelser, man kun kan tillade sig at komme med, når man ved, at ingen alligevel lytter”.