Der er et “stærkt flertal” blandt EU-landene for at se på artikel to i associeringsaftalen mellem EU og Israel, skriver flere danske medier med Ritzau som kilde. Det siger EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, efter et udenrigsministermøde i Bruxelles tirsdag. Artikel to i aftalen giver mulighed for at suspendere associeringsaftalen, hvis EU fastslår, at Israel begår alvorlige krænkelser af menneskerettighederne.
24NYT: Enstemmighedsreglen i EU’s udenrigs- og forsvarspolitik betyder, at EU ikke kan suspendere associeringsaftalen med Israel, medmindre samtlige 27 EU-lande er enige om at gøre det. Men det er EU-landene ikke. De er som bekendt er splittet om alt, herunder om unionens kurs over for Israel. Mens Irland, Spanien, Frankrig, Holland og Slovenien er tilhængere af en hård linje over for Israel, er lande som Tyskland, Østrig og Ungarn traditionelt meget forsigtige i deres kritik af Israel. Reglen om enstemmighed betyder derfor, at EU’s eventuelle sanktioner mod Israel har lange udsigter.