Magt, film og forsvar – når forbindelser bliver en historie.
Statsminister Mette Frederiksen har de seneste år placeret Danmark som en af Ukraines mest loyale støtter. Samtidig rejser to historier tæt på hende spørgsmål om, hvor tæt politik, økonomi og personlige relationer egentlig kan flettes, før der opstår tvivl om habilitet.
Ægtemanden og Ukraine-filmen
Ifølge Ekstra Bladet (oktober 2025) instruerer Mette Frederiksens ægtefælle Bo Tengberg dokumentarfilmen The Conflict, som handler om Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj. Filmen har modtaget 190.000 kroner i udviklingsstøtte fra Det Danske Filminstitut (DFI).
Avisen skriver, at Bo Tengberg har fået særlig adgang til præsidenten gennem sine kontakter via statsministeren. DFI’s konsulent Eva Mulvad udtaler til Ekstra Bladet, at adgang til hovedpersonen er afgørende for filmens internationale potentiale.
Eksperter som Peter Viggo Jakobsen (Forsvarsakademiet) og Bent Greve (RUC) vurderer, at de tætte forbindelser kan give Tengberg en fordel, men understreger, at der ikke er tale om ulovligheder – blot et eksempel på, hvor komplekst feltet mellem kulturstøtte og politiske relationer kan være.
Statsministeriet har ikke ønsket at kommentere sagen.
Broderen og forsvarsindustrien
Statsministerens bror, Per (Tony) Frederiksen, har ifølge sin LinkedIn-profil arbejdet i en årrække som Service Manager – Military Products hos Hydrema Export, som fremstiller maskiner til blandt andet minerydning. Han er i dag Managing Director i Precision Services ApS, et datterselskab af Precision Technic Defence Group, der leverer tekniske løsninger og service til forsvarssektoren.
Ifølge medier som Journalista, ZL Copenhagen og kommentatoren Ayad Heidari har Hydrema i forbindelse med Danmarks støtte til Ukraine fået tildelt minerydningskontrakter uden offentligt udbud. Disse oplysninger er dog ikke dokumenteret i officielle registre og ikke bekræftet af regeringen, Hydrema eller Precision-gruppen.
Ingen af de involverede parter har kommenteret sagen.
Det ubesvarede spørgsmål
Der er ingen beviser for lovbrud, men heller ingen officielle afvisninger af de påstande, der er rejst i pressen. I begge tilfælde er der tale om relationer tæt på magten, hvor offentligheden kan have en legitim interesse i gennemsigtighed.
Når ægtefællen får filmstøtte til en dokumentar om Ukraines præsident, og broderen stiger i graderne i en forsvarsindustri med aktiviteter i samme land, er spørgsmålet nærliggende:
Hvor går grænsen mellem tilfældighed – og indflydelse?
Torben Krarup