Kommunismen og islam er to fascistiske ideologier, der har mange fællestræk. Det gælder således fordømmelse og afstraffelse af afvigere og påbuddet om global mission og ekspansion. ” Proletarer i alle lande, forener eder!”, prædikede Karl Marx, og Sovjetstyret brugte enorme ressourcer i hele sin levetid på at udbrede det socialistiske evangelium overalt i verden. Det samme gælder islam, som siden sin endelige udformning i 900-tallet har gjort det til en hellig pligt for enhver muslim til efter bedste evne at missionere for ideologien, indtil alle folkeslag er vundet for islam. Op gennem historien har vi set det islamiske missionsarbejde udfolde sig efter de retningslinjer, der er nedfældet i ideologiens hellige skrifter. Når islam har vundet kontrollen med områder befolket med ikke-muslimer, skal disse have tilbuddet om at konvertere til islam. Hvis de nægter, dræbes de eller gøres til slaver. Dette påbud har kostet et stort antal millioner livet under den islamiske ekspansion i Pakistan, Bangladesh og Afghanistan, hvor flertallet var enten buddhister eller hinduer. Jøder og kristne, der figurerer som bifigurer i koranens beretninger, kan dog beholde livet mod at betale en kopskat, der ofte andrager mere end halvdelen af deres indtægt og ejendom.
I moderne tider har islam ud over tvang og terror også valgt også at satse på en charmeoffensiv, der skal lokke vestlige demokratier og borgere til i første omgang ikke en konversion til islam, men til en forståelse og accept af islam som udelukkende en fredens og kærlighedens tro. Denne mission kræver udsendte muslimske diplomater og agenter, der er trænet i andre og mere tiltalende budskaber end dem, man finder i ideologiens hellige skrifter, som mest handler om straf og hævn over de forhadte kafirer (vantro), der ikke bøjer sig for profetens bud. Som kommunismen i sin tid har moderne islam, bakket op af en bundløs fond af oliemilliarder, købt sig indflydelse på politikere, universiteter og medier over hele verden. Denne gigantiske investering er lykkedes til fulde, idet samtlige vestlige samfund i dag ser islam udelukkende som en fredelig tro og ikke som den totalitære, uforsonlige ideologi, den i virkeligheden er. Islams utallige terrorhandlinger har i vestlig optik ikke noget med islam at gøre, men er begået af vildfarne sjæle, der har misforstået koranen, ensomme ulve, der forstødt af samfundet og psykisk syge migranter, der er brudt sammen under presset fra den manglende accept i modtagerlandet.
Den mest kendte af islams charmetrolde er Tariq Ramadan, teolog og professor, der i en årrække rejste rundt med budskabet om euro-islam, som skulle være en tilpasning af islams hadske budskaber til nu at være forenelige med den demokratiske retsstat. Det er naturligvis det rene vrøvl. Islam kan ikke tilpasses noget som helst. Kernen i islam er, at den er givet af Allah, er hellig, uforanderlig, evig og ukrænkelig. Imidlertid har islams moderne honning-ambassadører af imamerne fået grønt lys til at fremstille islam i en gaveindpakket version, der kan sælges til os kafirer. Den gæve Tariq måtte dog afbryde sin karriere som honning-ambassadør, da han i Schweiz blev dømt for voldtægt, en sag der nu også verserer ved en fransk domstol efter anmeldelse fra fem franske kvinder.
Også i Danmark huserer de islamiske goodwill-agenter. Den tidligere mest prominente var Sherin Khankan, der under Muhammedkrisen dagligt var på tv-skærmen med bølgende havfruehår og en poetisk flom af ord-guirlander, der forsikrede de chokerede danskere om, at islam kunne forstås på mange måder, men søgte man Gud, kærlighed og fred mellem mennesker, så var islam det rette sted. I dag hedder den førende honning-ambassadør Isam B, sangskriver og missionær, der har til opgave at gøre islam appetitlig for den mistænksomme danske almue og bilde de dumme danskere ind, at livet under islam er kærligt fredeligt og broderligt. Isam B.er en ferm sangskriver, som allerede har møvet en sang ind i højskolesangbogen, der ellers står for alt, det modsatte af islam: frisind, kærlighed til Danmark og til vores kultur, historie og folkestyre.
Isam B har nu begået et nyt missionerende svendestykke, der behændigt udnytter danskernes hang til hygge og samvær. Isam B’s nye hit har titlen Eid i København. Her er et par smagsprøver:
Der er kun plads til kærlighed fra Vesterbro til Nordvest
Natten falder blidt med lanternerne tændt, dæmpede stemmer fyldt med latter og ro,
Alle ved at glæden har langt mere at hente, når forskellighed får lov til at gro.
Det er Eid i Danmarks land. Bøgen vajer i vinden fra Klitmøller til Brøndby Strand.
Glædelig Eid – vi deler en fest. Dans med troen i hjertet i dag.
Isam B. disker op med lidt Oehlenschläger, lidt Halfdan Rasmussen og lidt Benny Andersen og håber på, at islam i dansk hygge-festdragt glider ned, som planlagt. Man skal bare forstå, at med ’forskellighed får lov til at gro’ menes ikke islams accept af os, men af vores accept af islam. Og ’kærlighed fra Vesterbro til Nordvest’ omfatter ikke os kafirer, men kun muslimers kærlighed til andre muslimer. Så alt er som det plejer. Man kan ikke bebrejde Isam B, at han missionerer for sin ideologi, men man kan undre sig over missionærens skamløshed, at han ikke et sekund konfronterer sig selv med islam, som det praktiseres overalt, hvor ideologien dominerer. Her er, hvad sharia skriver om de vantro, Reliance w 59,2: en muslim hader for Allahs skyld og elsker for Allahs skyld og er urokkelig overfor de vantro, hård imod dem og foragter dem. Det er ikke tilladt at yde velgørenhed til en kafir (vantro). Koranen 33:60: kafirerne er forbandet, og hvor de end findes, vil de blive pågrebet og myrdet.
Mens muslimerne fejrer Eid og synger Isam B, må vi andre leve med, at 350 millioner kristne i dag bliver nådesløst forfulgt og tyranniseret i de islamiske samfund, hvor seksuelle minoriteter henrettes, vantro mishandles og myrdes, barnebrude tillades og kvinder anses som undermennesker. Og hvor ytringsfrihed, folkestyre og retsstaten anses som en forbrydelse mod Allah. Det danske samfund lader sig ikke forvirre af disse kendsgerninger, men fastholder vores vedtagne sandhed, at islam er kærlighedens og fredens religion.
Det officielle Danmark puster en blid rygvind bag Isam B, hvis islamiske kandiserede hyggepop nu atter sejler på en solid og støt kurs lige ind højskolebogen.