Eftersom danskernes opmærksomhed er rettet mod Trump, Gaza, Ukraine, Grønland, Putin og oprustning, er Danmarks langsomme deroute på de centrale samfundsområder gledet i baggrunden. Folketingspolitikerne kan derfor læne sig tilbage, smide fødderne op på bordet og glæde sig til nytårsfesten.
Ser man på dansk økonomi, er samtlige nøgletal på overfladen flotte. Fortællingen er fortsat, at her går det godt, økonomien er bomstærk, pengene passer og råderummet vokser. What’s not to like.
Reelt er Danmark dog i vækstkrise med det resultat, at landets velstand falder langsomt, privatforbruget er det laveste i OECD-sammenhæng og danskerne bliver relativt fattigere end befolkningerne i andre lande. Bl.a. som følge af de eksploderende fødevarepriser, som er steget med mere end 27 pct. siden jan. 2022. Det betyder, at det daglige indkøb fylder stadig mere i husholdningsbudgettet, også for familier, der ellers klarer sig fint.
Sundhedsvæsenet er fortsat i knæ. Den opreklamerede sundhedsreform, der trådte i kraft den 1. juli 2025, vil tage adskillige år at implementere. Hele reformen bærer præg af en politisk studehandel, hvor der er taget allehånde usaglige politiske hensyn til valgkredse og uddelt en hel masse politiske ben. Facit er en uklar ansvarsstruktur og endnu mere administration, end der er i dag.
Ifølge en måling mener 41 pct. af danskerne, at ældreplejen er blevet dårligere, siden Mette Frederiksen blev statsminister. Rapporter om grove omsorgssvigt i ældreplejen vælter frem, og de ældre sygner fortsat hen på landets plejehjem under umenneskelige og uværdige forhold.
Uddannelseskvaliteten i Danmark er fortsat faldende, både i folkeskolen, gymnasiet og på universiteterne.
Dansk forsvar ligger fortsat i ruiner. Trods utallige møder, skåltaler og enorme beløb på papiret går det trægt med forsvarsinvesteringerne. Den milliardstore forsvarsaftale er en temmelig defensiv pakke indeholdende oprustning, som Danmark lovede Donald Trump under hans første præsidentperiode. Der er fortsat udbredt tvivl om, hvorvidt Forsvarets samspilsramte organisation kan opruste effektivt og bruge de mange milliarder, der er bevilget til forsvaret, på en fornuftig og ansvarlig måde.
Det danske skattesystem er fortsat uigennemskueligt og kompliceret. Skatteskandalerne er endeløse. Ingen forstår skattesystemet længere. Det er blevet så indviklet, at folk ikke engang kan regne deres egen skat ud.
I april 2025 indgik et bredt politisk flertal aftale om afskaffelse af jobcentrene, som koster 13 mia. kr. om året. Kommunernes notorisk ineffektive beskæftigelsesindsats fortsætter i dag i nye organisatoriske rammer, men med det samme antal offentlige arbejdspladser.
EU’s og dermed Danmarks grønne omstilling er på retur. Klimapolitikkens prestigeprojekter som f.eks. grøn brint baseret på sol og vind og energiøer har ramt muren. Der er mange andre agendaer, der udkonkurrerer klimaet, så tilbage er der kun grønne skåltaler og overambitiøse grønne mål, som aldrig bliver nået.
Selv om regelforenkling og afbureaukratisering har været på dagsordenen hos skiftende regeringer siden begyndelsen af 1980’erne, er overreguleringen af både den offentlige sektor og erhvervslivet vokset og vokset.
Regeringens store slagnummer – frisættelse af den offentlige sektor – er faldet til jorden. Der er ingen tegn på, at regeringen vil vriste det offentlige ud af den planøkonomiske sump. En overklasse af administratorer, bureaukrater, økonomer og jurister har ingen interesse i at effektivisere den offentlige sektor og dermed save den lukrative gren over, som de sidder på.
På udlændingeområdet har Socialdemokratiet overtaget DF’s, Nye Borgerliges og Danmarksdemokraternes indvandringskritiske retorik og bildt vælgerne ind, at regeringen fører en benhård udlændingepolitik. Reelt fortsætter den udlændingepolitiske misere, og mængden af indvandring fra de islamiske MENAPT-lande er steget markant under Mette Frederiksen.
Danmarks største problem er, at det er umuligt at reformere et land, hvor flertallet i befolkningen har sit livsgrundlag hos staten og er skeptisk over for store forandringer. Her ved udgangen af 2025 fremstår Danmark således fortsat som et sklerotisk samfund, hvor der er ingen dynamik, bevægelse, fornyelse og forandring til det bedre, kun mere af det gamle og velkendte. De grundlæggende problemer forbliver uløste. Der er ingen langsigtet retning for, hvor Danmark skal hen og hvordan, hvilket er en sikker opskrift på fortsat stilstand. ”Danmarks fremtid er spærret inde i et fængsel. I dag taler ingen håbefuldt om fremtiden”, skrev Berlingskes Bent Winther i starten af 2024. Det gælder fortsat her ved overgangen til et nyt år.
André Rossmann