Land efter land i Europa må forvente at blive overtaget af muslimske migranter, der nægter at integrere sig i vores kultur og samfundsorden. Når muslimerne udgør 20-30 pct. af befolkningen, er løbet kørt, for de vil have opbygget parallelle institutioner, som staten ikke kan modstå, og som en ubevæbnet og anelsesløs befolkning blot må bøje sig for.
Har vi lært noget af de seneste 50 års historie, er det, at magthaverne står på islams side og forfølger enhver, der kræver at have et fædreland. Magthaverne kontrollerer statsapparatet, domstolene, medierne og meningsdannelsen, og vil forfølge islam-modstandere, indtil islams mænd sætter dem fra bestillingen med tak for sidst, hvis de da ikke ender i en torturkælder.
Sådan er situationen, men hvad kan vi gøre – de af os, der nægter at bøje os for Allah og Lars Løkke, hans bedste mand i Danmark?
Vi må forberede os på modstand, hvis vi ikke vil gøres til slaver.
Israel har vist vejen. Da staten efter en FN-beslutning blev oprettet i 1948, var der kun ca. 670.000 jøder i det, der dengang blev kaldt Palæstina. De var dårligt bevæbnede, men formåede alligevel at besejre de syv omliggende muslimske stater, der ville udrydde dem.
Det afgørende var viljen til at overleve.
Det bliver også afgørende, når de europæiske landsforrædere for længst har stukket halen mellem benene og er fortrukket varmere himmelstrøg. Tilbage står vi andre, og vi må hellere begynde at tænke over, hvordan vi vil forsvare os og vore børn.