En ny tv-serie fra BBC er fyldt med faktuelle fejl og historiske misforståelser.
Den klodsede dialog har fået britiske seere til at sætte spørgsmålstegn ved filmens autenticitet.
Tv-serien King & Conqueror handler om normannernes erobring af England, der som forventet ledes af Vilhelm Erobreren, som stod i spidsen for invasionen af England i 1066.
Han er bedst kendt for slaget ved Hastings i år 1066 samt Domesday Book, som sikrede hans kongeriges skatteindtægter i de følgende år, men det tog ham noget tid.
Navnet Domesday var en engelsk talemåde, der henviste til dommedag. Dokumentet registrerede i detaljer og omfang, hvad engelske borgere ejede, så kongeriget kunne opkræve skatter i overensstemmelse hermed. Det angelsaksiske administrative og bureaukratiske system blev opbygget.
Hvert afsnit af den nye tv-serie koster 2 millioner pund. Men de historiske bommerter er uendelige, skriver Express.
Slaget ved Hastings var et vendepunkt i engelsk historie. Kong Harold II tabte i høj grad, fordi han netop havde besejret de invaderende nordmænd under Harald den Hårde ved Stamford Bridge, hvilket anses for at være afslutningen på vikingetiden.
Derefter marcherede Harold med sine udmattede, udtømte styrker til sydkysten for at møde Vilhelm, hertug af Normandiet. Jeg har personligt besøgt begge slagmarker.
Men selv med en spændende nok historie i første omgang fandt hovedforfatter Michael Robert Johnson det nødvendigt at dramatisere kendsgerningerne, fordi »følelserne aldrig når det rigtige højdepunkt eller lavpunkt.« Johnson har taget sig flere friheder end Taleban, skriver anmelderen i Express.
For det første var William 14 år, da Edward the Confessor blev kronet i 1043. Han var ikke til stede, han talte ikke engelsk, og han mødte ikke Harold Godwinson, den fremtidige konge, før 1065 – året før han invaderede.
Edward, som er portrætteret som en festabe (sandsynligvis fordi han var from), fik sin mor Emma arresteret for forræderi i 1043 og konfiskerede hendes jord og ejendom. Selvom han senere skiftede mening, var hun aldrig den machiavelliske magt bag tronen, som her portrætteres af den stålsatte Juliet Stevenson. Han var ikke en festbremse, han varen listig fyr.
Tv-serien er blevet købt af CBS, som ønsker at servere en serie falsk historie for sine seere. Selvfølgelig er serien præget af en passende mængde homoerotiske scener, for det kan man ikke undgå i vores moderne LGBTQ-kultur.
Historieforfalskningen er legio. Mercia fremstilles som en trussel på trods af, at det mistede sin uafhængighed i 879. Tostigs kone dør ung, selv om hun overlevede ham. Byen London skildres som en lille træfæstning.
Hvorfor fokuserer vi ikke på de hundredtusinder af illegale migranter, der krydser Den Engelske Kanal? Williams invasion var en bagatel i forhold til det, briterne oplever i dag.
I en tid med falske nyheder, har vi så virkelig også brug for falsk historie? De har ændret sig så meget, at man undrer sig over, hvorfor de ikke gjorde serien helt fiktiv, »løst baseret på det 11. århundredes historie.« Fantasyserien Game Of Thrones var f.eks. inspireret af Englands War of the Roses(1455-1487), det blodige opgør mellem Lancaster og York, og var meget mere præcis i den henseende.
At stole på, at BBC giver et præcist billede af vores fortid, er som at stole på, at Miliband giver billigere brændstofpriser.
BBC lider af kulturelt selvhad, ligesom resten af de statslige og socialistiske medier i Vesteuropa. De portrætterer britiske soldater som de onde, som i Netflix-serien Hostage. Det er utænkeligt at støtte mennesker, som har viet deres liv til at forsvare deres land og borgere.
Briterne lukker over 100.000 fjendtlige soldater ind hvert år, men nægter at støtte deres egne soldater. Undergangen er derfor næsten uundgåelig, da det britiske politi er mest optaget af at arrestere de briter, der vover at protestere mod undergangen.
Men det britiske folk er ved at rejse sig og har før overvundet deres overmagt. Så der er stadig håb for briterne. For Norge ser det mere dystert ud. Danmark befinder sig i en situation mellem håb og fortvivlelse.