Mindehøjtideligheden for Charlie Kirk blev forvandlet til en kristen genfødsel af USA. NRK og de norske medier er helt ude af stand til at forstå, hvad der sker. De har smidt Gud på båden for længe siden.
På stribe rejste de sig og hyldede ikke bare Kirk, men det faktum, at USA er One Nation under God. Det var det, USA blev grundlagt på. Republikken gik ud fra, at USA var en kristen nation. Det var Norge også. Men med tiden blev sekularisering synonymt med afkristning. Det er blevet mere og mere tydeligt, at den moderne stat er fjendtlig over for kristendommen.
Det, vi så på scenen i Glendale, Arizona, i søndags, var det amerikanske folks reaktion på, at det venstreorienterede USA dræbte en af nationens store sønner.
Amerikanerne ser, hvad de ser: Da den kriminelle George Floyd døde, slap demokraterne BLM og Antifa løs. 23 mennesker blev dræbt i løbet af et par måneder, og skaderne løb op i et tocifret milliardbeløb. Det var Obamas Amerika, der ville omskrive USA’s historie: De væltede statuer og omdøbte baser, som om det var Maos kulturrevolution. Venstrefløjen viste sit sande ansigt. -“Folk gør, hvad de gør,” sagde Nancy Pelosi. Folk gør, hvad de gør. Der var ingen fordømmelse. Demokraterne havde bevæget sig så langt til venstre, at de nød racialiseringen af det Amerika, som de vidste ikke stemte på dem. De racialiserede dette Mellemamerika og kaldte det “hvidt og racistisk”. Demokraterne indførte DEI, mangfoldighed, lighed og inklusion, og det blev håndhævet med en iver, der mindede om revolutionære.
Medmindre man forstår sommeren 2020 og den tvungne politiske omvendelse til progressiv politik under Biden, kan man ikke forstå, hvad der skete i Glendale i søndags.
Mellemamerika, græsrodsamerika, gav Trump et jordskredsvalg den 5. november 2024. Trump havde et ubestrideligt mandat: Fra Kongressen, Højesteret og Det Hvide Hus. Han gik straks i gang med at opfylde sine løfter: Lukke grænsen og deportere kriminelle illegale. Men aktivistiske dommere og demokrater mobiliserede. De valgte at gå hele vejen for at forsvare menneskesmugleren Abrego Garcia og syreren Khalil Mahmoud, som havde organiseret Hamas-demonstrationerne på Columbia University.
I USA er der et ordsprog, der hedder “a hill to die on”. Demokraterne valgte at gøre kampen for kriminelle til deres sidste kamp. Det var instinktivt. Det var de mennesker, de identificerede sig med.
Det var ikke politik i sædvanlig forstand. Det var essensen af deres ideologi: Den kriminelle var offeret. Ikke alle de mennesker, de havde voldtaget og dræbt. Den venstreorienterede presse sørgede for, at deres ofre ikke fik lov til at dominere nyhederne.
Men som Abraham Lincoln sagde: Du kan lyve for nogle mennesker, du kan lyve om nogle ting, men du kan ikke lyve om alt for alle. Det var det, demokraterne gjorde, og vælgerne sender dem direkte ned. De er nede på 30 procent, mens Trump ligger på 55. Så enkelt er det.
Demokraterne valgte modstand, ligesom de gjorde i den første periode 2017-2020. Men denne gang gik det i en voldelig retning. Det indså amerikanerne for første gang, da det næsten lykkedes en ung mand at dræbe Trump i Butler, Pennsylvania, den 13. juli. Da gik to ting op for amerikanerne: For det første, at der var kræfter, som ville slå Trump ihjel – de havde forsøgt at karaktermyrde ham i fire år – og nu blev det fysisk. Men de så også noget andet: Guds hånd på Trump. Det gjorde et uudsletteligt indtryk på vælgerne, og det samme gjorde Trumps reaktion: Kæmp, kæmp, kæmp.
Amerikanere kan lide en fighter.
En undersøgelse fra Rutgers University viser, at 30 procent af demokraterne synes, at politisk vold er OK, mens kun 5 procent af republikanerne synes det samme. Mere end 50 procent har ikke noget imod, at Trump bliver dræbt. Der er en tolerance for vold, som aldrig er set før.
NRK og de norske medier må gerne lade som om, at truslen kommer fra højre. De blænder sig selv og det norske samfund. Amerikanerne holder øje.
Da Charlie Kirk blev dræbt, slog det ned som et lyn og et chok. Amerika har været der før. I 1960’erne blev John Kennedy, Martin Luther King og Robert Kennedy dræbt. Nu sidder Roberts søn ved Trumps bord. Det er et udtryk for en heling af Amerika, som NRK ikke ønsker at tale om.
På mandag skal vi have et vigtigt møde om, hvorfor forekomsten af autisme er eksploderet blandt amerikanske børn, så den nu er 1 ud af 12 for drenge og 1 ud af 20 for piger. “Det bliver et af de vigtigste møder, vi har haft, og jeg ser frem til pressekonferencen,” sagde Trump.
Intet af dette rapporteres i NRK. De bakker fuldt ud op om vacciner og betahæmmere. Der er ingen selvransagelse.
Tucker Carlson sagde, at de må omvende sig og bede om tilgivelse for det, de har gjort. Men det er fremmedord i den norske debat.
USA oplevede, at hadet til Trump og Maga blev dødeligt. Det var træets frugt. De har kastet sig ud i et eksperiment, hvor de fører krig mod skabelsen, familien og de to køn. Det er det, der udløser en sådan aggression i transsamfundet.
<“Selvfølgelig vil de norske medier ikke tale om det. De har samme politik og fejrer snart Pride hele året rundt. Selv i kirkerne.
Vil Gud tilgive præsterne i Den norske kirke?
Vil Gud tilgive Jonas Gahr Støre og hans regering, at de før weekenden fremlagde en rapport, som inkluderer bondage og sadomasochisme i det normale spektrum af seksualitet?
De fleste er ikke klar over, hvor radikaliseret Støre-regeringen er blevet, og Stortinget siger ikke noget.
En anden side af dette er omfavnelsen af en palæstinensisk stat, som betyder, at man belønner Hamas. Støre og Eide gjorde det sidste år.
Det hører sammen: sadomasochisme og Hamas.
Det eneste, NRK og medierne har tilbage, er at fremstille Trump som hadefuld. Det er det had, de selv er fyldt med.
Men i Glendale i søndags var det noget helt andet, der fyldte rummet: Det var Gud og Kristus. Det forstår NRK ikke. De har ikke længere et sprog, der gør det muligt at tale om Kristus. Det er ikke bare det, at de er flove over at sige hans navn. De forstår ikke længere, hvad Kristus betyder.
Så misser du pointen.
.I en række kom de frem: Benny Johnson, Joe Posobiec, Stephen Miller, Marco Rubio, Pete Hegseth, Tulsi Gabbard, Susie Wiles, JD Vance, og de talte alle om Jesus.
Intet lignende er nogensinde sket i moderne amerikansk historie. Det var et mirakel. Et land, der udsættes for et politisk mord, beder ikke om hævn, men vender sig til Gud.
Det er ikke underligt, at NRK-veteranerne er rasende. For dem er dette afskyeligt.
Europa valgte Hamas, USA valgte Gud.
Venstrefløjen i USA har valgt vold som politisk våben. Derfor fordømmelsen af Kirk. De kan ikke leve med, at de står inde for mord og er nødt til at give ham skylden: Han var et foragteligt menneske.
Som altid i norske debatter ender det med at være 22. juli, der projiceres over på modstanderen.
Denne brug af 22. juli er farlig for norsk debat. Det er blevet et frikort, som venstrefløjen giver sig selv. Med Trumps sejr kommer den tilbage.
Men Trump og hans bevægelse valgte en anden vej. De valgte Kristus og troen på en levende Gud.
Erika Trump sluttede af med at bekræfte, at dette er Charlies arv, som hun vil føre videre. Unge mennesker vender sig til Gud, og folk går i kirke for første gang i årtier.
Amerikanerne har nogle ressourcer, som vi ikke har. I en national krise vender de sig til Gud.
Vi har mistet forbindelsen.