Ifølge tal fra FN’s fødevareorganisation, FAO, er de globale fødevarepriser FALDET med 20 procent siden de toppede i foråret 2022. Globalt, ja, men i Danmark er fødevarepriserne STEGET med ca. 30 procent!
Da inflationen, herunder fødevarepriserne, steg eksplosivt i 2022, fik vi at vide at stigningerne skyldtes coronaepidemi, energikrise og globale forsyningsproblemer, og at producenter, supermarkeder og butikker jo var nødt til at dække deres omkostninger. Det var herunder ligesom impliceret, at priserne ville falde igen, når alt gik tilbage mod sin gamle gænge.
Nu er vi i 2025 og energipriserne er faldet, forsyningskæderne er normaliseret og inflationen er bragt under kontrol, men fødevarepriserne er ikke fulgt med – de fortsætter simpelt hen med at stige! F.eks. kostede 1 liter økologisk letmælk i 2021 11 kr., i dag koster den fra 19 – 22 kr., dvs. en stigning på op til 50 procent, en pakke Lurpak smør der i 2021 kostede 22 kr., koster i dag op til 33 kr., dvs. en stigning på op til 50 procent, og et kg hakket oksekød, der i 2021 kostede 65-70 kr., koster i dag 130-140 kr., dvs. en stigning på op til 100 procent. Ud fra et borger- og forbrugersynspunkt er dette ganske enkelt IKKE ok, men fuldstændig uacceptabelt!
Det fænomen, at udbydere af varer og tjenester er ultrahurtige til at hæve priserne, når de kan finde bare det mindste argument for det, men lige så langsomme til at sænke dem eller slet ikke at sænke dem, når argumentationen for at hæve priserne ikke længere holder, kalder økonomer for asymmetrisk prissætning (i princippet er det samme fænomen vi ser hos den danske stat, der er hurtig til at kræve skyldig skat/afgifter hos borgere/virksomheder, men ofte lige så langsom til at betale, når den selv skylder til borger/virksomheder).
Vareudbydere som supermarkeder og fødevareproducenter mener tydeligvis ikke, at de har en moralsk forpligtelse til at sænke priserne. Tværtimod. Til stor skade for danskerne har de ladet grådighedsflation (”greedflation”) afløse inflation. Herunder går de simpelt hen ud fra, at forbrugerne vænner sig til de højere priser, ligesom de jo ved, at konkurrencen på det danske dagligvaremarked, der er præget af få store spillere, er så minimal, at forbrugerne er afskåret fra reelle alternativer og derfor vil fortsætte indkøbet af de fordyrede varer. Yderligere griber det danske folketing / regering ikke ind og sikrer de danske forbrugere mod den grove økonomiske udnyttelse, så ikke noget problem der!
Hvor man om supermarkederne (og alle i led i fødevarekæden) kan mene, at de har et moralsk ansvar overfor befolkningen, så gælder der for folketing og regering en direkte forpligtelse til at handle i overensstemmelse med befolkningens tarv og interesser. Når regeringen undlader dette, så agerer den IKKE som demokratisk instans, men giver tværtimod storkapitalistiske indtjeningsinteresser ret til urimelig økonomisk udsugning af danskerne. En regeringsadfærd der er på linje med – skønt motivationen næppe er den samme – hvad man kan opleve i diktatur- og bananstater, hvor kapitalistiske særinteresser støttes og befolkningen lades i stikken.
Det skal dog indskydes, at der hen ad vejen har været en smule kritik fra oppositionen af de høje fødevarepriser og regeringens manglende initiativer. Regeringen har dog blankt afvist kritikken med en gennemgående påstand om, at de stigende danske fødevarepriser skyldes globale forhold, hvorfor den danske regering ikke kan eller skal gøre noget ved det. Som Mette Frederiksen sagde under en folketingsdebat i marts 2025 (få uger før hun gav sig selv en lønforhøjelse på 116.000 kr.): “ (…) det her er ikke kun et dansk problem, det er et europæisk problem, og det er et globalt problem (…) vi har forsøgt at imødegå det i Danmark (…) men i og med at det er et globalt problem, kan man ikke se det isoleret hertil.”
Regeringens manglende politiske vilje til at gribe ind for at sikre borgerne mod den urimelige prisdannelse hører ikke hjemme i et land, der kalder sig et demokrati! Om Mette Frederiksen dybest set er udemokratisk af natur og/eller om hun er uintelligent og i grunden inkompetent, skal jeg lade være usagt, men – som det fremgår af indledningen til denne klumme – så viser tal fra FN (FAOs fødevareindeks), at fødevarepriserne globalt er FALDET 20 procent siden 2022. At fastholde, at de stigende fødevarepriser i Danmark er udtryk for et globalt problem, er derfor langt ude i skoven, ja, direkte forløjet, og som sådan helt ude af trit med det personlige og faglige niveau, man må forvente af en statsminister.
Det kan nævnes, at lande som Frankrig, Ungarn, Grækenland, Sydkorea mfl. har taget initiativer mod ublu fødevarepriser. F.eks. har man etableret prislofter, priskontrolforanstaltninger og tiltag mod skrumpflation (”shrinkflation”). Den britiske regering planlægger efter fransk model ligeledes at tage initiativer mod urimelig prisdannelse i fødevarebranchen.
Det må kræves af Mette Frederiksens regering, at den stopper fødevarebranchens grove økonomiske udnyttelse af danskerne, og det kan kun gå for langsomt! Regeringen kan passende starte med sig selv og sænke den ekstreme danske moms på fødevarer, der med sine 25 procent er Europas suverænt højeste. F.eks. er den tyske moms på fødevarer 7 procent, Frankrigs 5,5 procent og Storbritanniens 0 procent!
Sagt på populært dansk til Mette Frederiksen og hendes regering: Se så at få fingeren ud! NU!