Endnu et begivenhedsrigt år, og den 21. jul på bloggen. Har det ingen ende, har jeg tænkt ind i mellem. Men så går der bare 3-4 dage, så kan jeg ikke holde mund igen. Det er blevet mere kompliceret, at kommentere verden. Før kunne for det meste kun ordene bedrage, men nu er vi allerede i en tid, hvor vi ikke kan afgøre om foto, video eller audio er sandhedsbeviser, hvilket er særlig bedrøveligt for mig, der tog mine første billeder i 1958, og har tilbragt årevis i et mørkekammer.
Ledetråden er stadig, som Børge Outze skrev, “Pressens Opgave er i en demokratisk Verden at fortælle Sandheden Morgen, Middag og Aften” – så vidt det nu er muligt. Jeg forventer ikke, at det nogensinde bliver populært. Det var ikke populært at kritisere indvandringen i 2001, da jeg skrev mine første artikler, man mistede venner på det, men nu er det helt ukontroversielt. Det var ikke populært at sige sandheden om Ukraineeventyret, nu er det almindeligt. Det var ikke populært at sige sandhederne om “pandemien,” nu holder kritikerne af sandheden i det mindste mund, så man må tænke sig til, hvad de mener. Det kommer også til at ske med kritikken af Israel, og det vil gentage sig lige så længe, det vil være muligt at afgøre, at noget er sandere end noget andet.
Informationskrigen er tidens mest dominerede krig, og løgnen omgiver os fra morgen til aften. For 33 år siden kostede det Svend Auken karrieren, at han løj. Hvis de samme princippper havde været gældende i dag, havde Mette Frederiksen været forhenværende for en del år siden.
Men det har også været et godt år. Endelig fik bloggen er mere tidssvarende udseende takket være en gavmild dansker i Schweiz. Tak! Jeg fik ved egen indsats bugt med min knoglemarvskræft i februar, selvom nogle ser på mig som om jeg vare fantast, når jeg fortæller det. Men jeg vil gerne dele min erfaringer med alle, der er dødsensangste over at få en cancerdiagnose. Der er trøst. Stol på, at I kan overleve og at I også selv har indflydelse på det.
Og endelig fik vi familieforøgelse. Vores gravhund fødte fem hvalpe for 12 uger siden, og hun gennemførte det professionelt, som om hun havde prøvet det før. Det har hun ikke.
Det var bare naturen, gik sin sikre gang. “Don’t disturb it,” som Herbert Karajan sagde om Berliner Philharmonikerne, når musikken spillede som den skulle. “Det er ligesom, når en pilot får et fly i luften, lad det flyve.” (Han havde selv pilotcertifikat.) Hav tillid, grib ikke ind!
I anledning af julen poserede mor og datter for fotografen, som vi beholdt. Så i tykt og tyndt, glædelig jul, venner!
“O helga natt”
Der er lidenskab og styrke i hans stemme, men også en vemod, der forankrer følelsen i dybden og vidner om skjulte lag i Jussi Björlings personlighed………Det er med O helga natt , Jussi Björling synger sig helt ind i hjertet og får mørket til at lyse. Dette lyse mørke er en del af hans egen stemme, og klokken i salmen ringer som et blødt kosmisk ekko og vidner om en anden verden, der for en stund kommer til stede. Her.
Jussi Björlings stemme skaber korrespondancen mellem himmel og jord, ikke mindst i kraft af hans uforlignelige legato og linjeføring, der gør salmens gentagne slutvers til en lang glidende bevægelse, hvor han uden ophold skaber sammenhæng fra det højeste til det dybeste på melodiens tonestige. Hold da op, hvor er det godt, her i Augustin Kocks svenske gendigtning: “O helga natt , o helga stund för världen, då Gudamänskan till jorden steg ned! För att försona världens brott och synder, för oss han dödens smärta led.” (Weekendavisen 23.12.2010 Kultur Anm: O helga natt ! Af HENRIK WIVEL – ikke online*) (Se dokumentaren Sagan om Jussi (2016)
O Magnum Mysterium
