De danske medier gennemlever nogle komplicerede og strabadserende dage. Hvordan kan man bifalde og anerkende fredsaftalen i Gaza-krigen uden at rose USA’s præsident Trump? Dansk presse med de to statskontrollerede tv-selskaber i spidsen løser problemet ved nok at glæde sig over, at aftalen er kommet i stand, men undlader ikke at præcisere, at den drivende kraft har været præsident Trumps altfortærende ego og hans uudslukkelige hunger efter dominans og personlig succes. Denne udlægning overtrumfes dog af den alt andet end Trump-venlige tv-kanal, Sky News, der med fryd bringer en fælleserklæring fra terrorgrupperne Hamas, Palestinian Jihad og the Popular Front for the Liberation of Palestine, hvor man afviser ’et fremmed herredømme’ over Gaza. Hamas-lederen, Basem Naim udtaler til Sky, at ”ingen skal nægte os retten til modstand med alle midler også omfattende væbnet modstand”. Sky News lader således forstå, at Trump kan lave alle de fredsaftaler, han har lyst til, men krigen og terroren fortsætter som sædvanligt.
Ser man tilbage på de mange tilløb til aftaler om våbenstilstand, vi har set gennem de sidste to år, er der bestemt heller ingen grund til optimisme. Det har været en dans på stedet, hvor Hamas bedyrer, at man i princippet kan tilslutte sig det seneste forslag, MEN. Og så følger en række uantagelige krav, hvorefter dialogen bryder sammen, og processen må startes op på ny. Men noget er anderledes denne gang. Den nu vedtagne fredsaftale er gennemført med en autoritet, dynamik og voldsomhed, der militært og politisk har udslettet Hamas, der betaler den højeste pris for fred i Gaza.
Ultimo september publicerede Trump en 20 punkts plan, der skulle sikre varig fred i Gaza og en ny og bedre fremtid for gazanerne. Hamas fik indtil den 7.oktober til at godkende planen og ellers blive udslettet med alle midler. Hamas kæmper allerede på knæene. Hele organisationens lag af generaler og oberster er likvideret af de israelske væbnede styrker (IDF), men Hamas er en martyr-hær, der kæmper for alt, hvad den har kært og meget gerne dør, om så det gælder. Det ædle mål er ikke en palæstinensisk stat, men udslettelsen af Israel og drab på så mange jøder som muligt, som vi så det på generalprøven den 7.oktober 2023.
Det bliver der dog ikke noget ud af ifølge den amerikanske 20 punkts fredsplan, som Hamas nu har godkendt. Hovedpunkterne er en sikring af Gaza som en terror-fri zone, der ikke truer sine naboer. Hamas frigiver de tilbageværende gidsler. Israels løslader 250 livstidsfanger i israelske fængsler og 1700 fængslede gazanere. Hamas- medlemmer vil opnå amnesti, hvis de afleverer deres våben og opgiver videre kamp. Israel trækker sig ud af Gaza, der fremtidigt administreres af en koalition af sunni-muslimske stater i en nyoprettet organisation med titlen the International Stabilization Force, der virker under opsyn af en ’Freds-styrelse’ ledet at den tidligere britiske premierminister Tony Blair. Hamas forpligter sig til ikke at have nogen rolle i Gazas fremtidige styre og til at ødelægge alt sit militære udstyr og tunnelsystemer samt anden militær infrastruktur.
Når en dødskult som Hamas nu har tilsluttet sig den amerikanske fredsaftale, er det fordi der ikke er noget valg. Hamas står tilbage afklædt, frændeløs, venneløs og totalt isoleret. Præsident Trump har tilrettelagt sin fredsplan som en omvendt Biden-strategi. I 2016 beskyldte Joe Biden den saudiske kronprins for mordet på journalisten Kashoggi og kaldte ham en paria i det internationale samfund. Det var sådan set rigtigt nok, men man kan ikke skabe fred i Mellemøsten, hvis ikke man har Saudi-Arabien med ombord. Som præsident valgte Biden at lægge maksimalt pres på præsident Netanyahu for at han skulle trække IDF ud af Gaza, så situationen ville blive som før 7.oktober 2023. Et uafgjort resultat på konflikten, som Biden ville være tilfreds med, og som han kunne smøre af på det impotente FN til videre ’fredsskabelse’. Det kom der som bekendt ikke noget ud af og Trump trådte ind på scene med nye boller på suppen. Palæstinenserne er foragtede i den arabiske verden, hvor de anses for en bande upålidelige, aggressive tiggere. De blev smidt ud af Kuwait for forræderi mod staten og deltog i kupforsøg i Libanon, hvor de ikke mere må beklæde akademiske stillinger.
Saudi- Arabien og resten af den sunni-muslimske verden vil meget gerne af med Hamas og tog med glæde mod Trumps tilbud om en alliance, der gjorde det af med Hamas og samtidigt bragte især Saudi-Arabien, Tyrkiet og Egypten til fadet i Gaza. Samtidigt sørgede Trump for gennem ødelæggelsen af Irans atomvåben-program, at sætte præstestyret skakmat. Iran har finansieret, trænet og styret Hamas, men er nu sat ud af spillet. Hamas har ingen venner og støtter. Syrien er nu afhængig af Saudi-Arabien, og der er ingen hjælp at hente fra Jordan, Libanon, Tyrkiet eller Egypten, der alle støtter et Hamas-frit Gaza. En palæstinensisk stat er ganske vist blevet godkendt af Australien, Belgien, Canada, Frankrig og Storbritannien, der har bøjet sig for ungdommens og mediernes tiltagende jødehad, men dog på den betingelse, at Hamas ikke bliver en del af den nye stat.
Samtidig ønsker de arabiske lande at komme videre med den freds- og samarbejdsaftale med Israel (Abraham Aftalen), som blev etableret i Trumps første præsidentperiode. De arabiske oliemagnater ønsker gradvist at frigøre deres økonomier fra olie og gas og har stærkt brug for israelsk teknologi og også landets atomparaply som fælles værn mod en kommende iransk atomtrussel. Den proces blev sat i bero, da IDF invaderede Gaza, men kan nu genstartes og føres til ende.
Det kan godt være, at præsident Trump er sur over, at den norske Nobel-komité ikke ville give ham fredsprisen, som han ikke fik i år og heller ikke får næste år eller nogensinde. Nordmændene hader ham lige så meget som danskerne, hvor 90 procent i en meningsmåling lige før præsidentvalget ville have stemt på den komplet uduelige og usympatiske Kamala Harris. I stedet må præsidenten glæde sig over, at uden hans mod, overblik og viljestyrke havde vi ikke i dag stået med en fredsaftale, der varsler varig fred og samarbejde i fremtidens Mellemøsten.