”Man skal sige sandheden, men man skal ikke rutte med den”, lød det ofte fra Berlingskes legendariske formand, Ole Scherfig. Disse visdomsord er motto og arbejdsgrundlag for samtlige trykte og elektroniske medier. Pressen har i generationer hævdet, at den bedriver objektiv journalistik, og at mediernes egne meninger kan læses i ledere og i redaktørernes kommentarer, som er klart adskilt fra det journalistiske stof som er upartisk. Der er dog ikke noget, der hedder objektiv journalistik. Aviser og tv redigeres af mennesker, der er subjektive; de har holdninger, følelser, de rummer sympatier og vrede. De samme holdninger, der præger dem som private mennesker, bliver ikke hængt på knagerækken, når de træder ind på redaktionen, men er en uløselig del af deres journalistiske virke.
Mediernes illusion om adskillelse af nyheder og meninger bliver skudt i sænk allerede ved valg, fravalg af præsentation af stoffet. Det, man sympatiserer med, kommer på forsiden. Det, man foragter, gemmes bort i en énspaltet notits eller omtales ikke. Det ’objektive’ er således ikke sandheden, men en fortælling om sandheden, som vi ser den gennem vores personlige perspektiv, men iklædt objektive gevandter, der skal skabe tillid hos læsere og seere. Under Vietnam-krigen kunne man i de borgerlige medier læse om amerikanernes kamp for at standse den kommunistiske ekspansion i Sydøstasien. I Politiken og Information bragte den ’objektive’ journalistik endeløse reportager om USA’s imperialisme og de mange uskyldige og forbrændte ofre for amerikanske tæppebombninger og napalm-angreb. Objektivitet er således en plastisk substans, som kan formes til, ikke sandheden, men fortællingen om sandheden. Nemlig den sandhed, vi gerne vil høre.
Tidligere forsøgte medierne at opretholde forestillingen om den hæderlige presse, der kunne adskille kendsgerningerne fra meningerne, men den tid er forbi. Vor tids journalistik er blevet åben kampagnejournalistik, hvor medierne vælger hjertesager, de går ind for og støtter med alle midler. Følelsernes etik dominerer mediebilledet. Går man ind for den gode, den rigtige sag, er alt tilladt. Moderne medier bringer ikke nøgterne oplysninger, men redigerede påvirkninger, der er ’lagt i seng ’, som det hedder i mediejargonen. Forestillingen om sandheden slår bedst igennem, når stærke politiske kræfter kobler sig til medierne.
’Klimakampen’ og den grønne omstilling er et prominent eksempel på forestillingen om sandheden. Der eksisterer ikke en eneste evidensbaseret videnskabelig undersøgelse, der klart påviser, at Jordens klima er styret af menneskeskabte udledninger af CO2. Ikke desto mindre har politikere og medier i den vestlige verden råt slugt FN’s klimapanels (IPPC) vidtløftige computermodeller, der forudsiger klodens undergang, hvis ikke CO2 udledningerne bringes til ophør. IPCC er en politisk nedsat komité, hvis rapporter skal politisk godkendes før offentliggørelse. Side 1850, hvor den såkaldt ’lille istid’ klingede ud, er Jordens temperatur steget med 1,3 grader, som er en normal, naturlig klimafluktuation. Medierne har kritikløst accepteret og viderebragt IPCC’s skrækscenarier og har effektivt stoppet enhver kvalificeret debat om emnet. Politikerne nægter at tale med katastrofeskeptikere, som heller ikke har adgang til tv, radio eller aviser. Reportager om lokale oversvømmelser i Europa bliver af studieværten på tv altid kædet sammen med ’den menneskeskabte globale opvarmning’, som beredvilligt bliver bekræftet af en hidkaldt klimaforsker, der leverer den ønskede vare, da han jo gerne vil på tv en anden gang.
Covid-epidemien blev ligeledes af politikere og medier redigeret om fra en alvorlig influenza-epidemi til en dødelig pestlignende katastrofe, der ville bortrive befolkningen, hvis ikke samfundet blev lukket totalt ned. Den offentlige sektor blev lukket herunder skoler, børnehaver og vuggestuer. Også storcentre, frisører og restauranter. Påbud om mundbind, forsamlingsforbud og lukning af landegrænserne forpestede dagliglivet for borgerne. Medierne sluttede loyalt op om politikernes katastrofefortælling uden at reagere på virkelighedens kendsgerninger: Mundbind havde ingen effekt på smittekurverne, Florida og Texas i USA holdt samfundet åbent inklusive skoler, restauranter, forretninger og sportsarrangementer uden eksplosiv vækst i smittedødelighed til trods for, at især Florida har en meget stor ældrebefolkning, der altid vil være særlig udsat under en epidemi.
Den seneste fortælling om sandheden er mediernes mange reportager om præsident Trumps bestræbelser på at køre USA’s økonomi i sænk. Ikke mindst Berlingske markedsfører sin ’sandhed’. I en serie artikler hedder det, at Trumps økonomiske fortælling er i alvorlige vanskeligheder og er opskriften på økonomisk nedtur i USA. Berlingske konkluderer, at Trump har skrevet drejebogen for, hvordan det går galt for USA som økonomisk stormagt. Avisen er på linje med Nobel-økonomen Paul Krugman, der i New York Times forudser et kollaps på aktiemarkedet med Trump som præsident og en ny depression som i 1929.
Men hvad siger kendsgerningerne? USA havde i tredje kvartal i 2025 en BNP-vækst på 4.3 procent, som er 79 procent over samme periode året før. Væksten i andet kvartal var på 3,5 procent (2,2 procent i Danmark). Aktiemarkedet steg med 14-18 procent i 2025, pensionsformuerne bugnede, realindkomsterne oversteg inflationen med 1200 i gennemsnit pr. husholdning, endda endnu mere for latino-amerikanere og asiater. Der er nu 7 millioner ledige jobs for faglærte. Olie- og gasproduktionen er den højeste nogensinde og milliarder af udenlandske investeringer flyder nu ind i USA.
Denne rekordstore fremgang er opnået ved at sænke skatterne, gennemføre regelforenkling og regulere toldsatserne. Demokraterne og medierne lader sig dog ikke forvirre af disse kendsgerninger. I stedet har man en ny fortælling om sandheden med titlen ’affordability’ (købekraft), der fortæller, at amerikanerne havde en bedre økonomi under Biden. Demokraterne har betydelig succes med deres hidtidige fortællinger om sandheden, så mon ikke det lykkes gang også? Foreløbigt har de fået danske medier med på holdet. Det er da en start.