I de første år af Ukraine-krigen var det især ukrainske kvinder og børn, der kom til Danmark. Men nu forbereder flere kommuner sig på at modtage et større antal helt unge mænd, skriver Børsen.
Det gælder bl.a. Aarhus Kommune, som gør klar til ankomsten af 232 ukrainere. 113 af dem er mænd mellem 18 og 22 år. ”Vi er ikke vant til at få den her målgruppe. Det er helt nyt for os” siger Bine Jenshøj Elmose, der er centerchef for Job og Integration i Aarhus Kommune.