Ifølge nye tal fra Finans Danmark er der fuld knald på boligmarkedet. I juni blev der i alt givet 13.487 lånetilbud til boligejerne, hvilket er en stigning på knap 25 pct. sammenlignet med juni sidste år.
Et lånetilbud kan dække over flere ting. Det kan være til enten køb af ny bolig, til nybyggeri, til omlægning af et eksisterende boliglån og så også tillægslån, hvis man vil bruge noget af friværdien på enten køb af bil, båd, ferie eller give sine børn penge. Af de 13.487 lånetilbud er de 6172 givet til boligkøb. Det svarer til en stigning på 22,6 pct. sammenlignet med samme måned sidste år.
Boligbyrden i København nærmer sig rekordniveauet fra tiden op til finanskrisen. Boligbyrden angiver, hvor stor en del af ens indkomst efter skat, man bruger på boligudgifter. I andet kvartal i 2006 var boligbyrden på 56 procent. I andet kvartal 2025 er den kommet op på 52 procent. For potentielle købere er det derfor meget svært at komme ind på markedet. Det kan derfor ikke undre, at de unge er frustrerede.
Det er ikke kun et spørgsmål at få finansieret det første boligkøb, for Danmark er også et ekstremt dyrt land, når det gælder borgernes boligudgifter. De løbende, danske boligskatter, der andrager 1,86 pct. af BNP, er de tredjehøjeste i Europa, efter Grækenland og Frankrig. Hertil kommer den tårnhøje danske tinglysningsafgift, som man ikke har i andre lande.
Det er derfor kun 60 pct. af danskerne, der ejer deres bolig. Eurostats tal for andel boligejere i Polen, Norge, Portugal, Spanien, Italien, Finland og Sverige var i 2020 hhv. 86,8 pct., 80,8 pct., 78,3 pct., 75,8 pct., 73,7 pct., 70, 3 pct. og 64,9 pct.
Førstegangskøberne i Danmark er ældre og ældre. Gennemsnitsalderen for en førstegangskøber på det danske boligmarked er p.t. 37 år. Et gennemsnitligt par må hive 34,5 pct. af deres disponible indkomst op af lommen for at finansiere en ejerlejlighed i hovedstaden. Det er blevet 52 pct. dyrere at finansiere en gennemsnitlig lejlighed på 80 kvm. i forhold til for bare fem år siden. Og det er 89 pct. dyrere at sidde i en gennemsnitlig københavnerlejlighed nu kontra i 2014.
Kravene til at købe fast ejendom er i Danmark så omfattende, at mange unge må opgive boligdrømmen. Unge danskere bor derfor mindre, dårligere eller anderledes, end de ønsker.