Fattige danskere har ikke råd til livsvigtig medicin

Fattige danskere har ikke råd til livsvigtig medicin


Titusinder af patienter med alvorlige kroniske lidelser må hvert år opgive at indløse de recepter på livsnødvendige lægemidler, som de har fået udskrevet fra deres læger, skriver Berlingske.

”En spørgeskemaundersøgelse med deltagelse af 1.450 patienter fra fem forskellige patientforeninger viser, at 13 pct. i løbet af det seneste år har undladt at afhente receptpligtig medicin til sig selv eller deres nærmeste på apoteket, og at 4 ud af 10 patienter ikke har haft råd til at købe medicinen.

En anden undersøgelse viser, at 9,3 pct. af recepterne på nystartet behandling ikke blev indløst. Den ’centrale barriere’ for anskaffelsen af medicin vurderes at være økonomi, herunder de pludselige prishop, der forekommer, og som kan tvinge mange patienter til at fravælge præparater.

’Det er ubærligt at tænke på og må være ekstremt pinagtigt at stå der og opleve, at man ikke har råd til sin livsnødvendige medicin, som er fuldstændigt afgørende for, at man kan have en tilnærmelsesvis normal hverdag. Det problem bør der i høj grad være fokus på’, siger direktør i Epilepsiforeningen Per Olsen”.

24NYT: Danmark er EU’s dyreste land at leve i. Selv om danskerne har høje lønninger, har de EU’s laveste disponible indkomster, hvilket skyldes kombinationen af det høje skattetryk, høje priser, høj moms, høje forbrugerskatter, høje boligudgifter og høj bilbeskatning. Det betyder bl.a., at ca. 10 pct. af danskerne ikke har råd til at købe livsvigtig medicin. Læs mere her.





Source link