Fagbevægelsen vil indføre formueskat – 24NYT

Fagbevægelsen vil indføre formueskat – 24NYT


De vejrer morgenluft i fagbevægelsen. Det gør de, fordi Socialdemokratiet siden nytår igen har fået travlt med at fokusere på den stigende ulighed og derfor har foreslået en fødevarecheck, der er tænkt som en økonomisk håndsrækning til dem, der lider mest over priserne i supermarkederne, skriver Børsen.

”Regningen for den check vil Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) sende til de rigeste danskere, siger formand Morten Skov Christiansen. Samlet anslår han, at FH’s forslag vil koste 6,7 mia. kr. De fleste milliarder skal ifølge FH findes ved at genindføre formueskatten, der ellers blev afskaffet i 1997.

Konkret vil FH have, at alle personer med en formue i aktier, pension, bolig fratrukket gæld m.v. på over 20 mio. kr. årligt skal betale ca. 0,325 pct. af den del af formuen, der overstiger grænsen i en formueskat. ’Vi synes, det er rimeligt, at dem med de største formuer bidrager en smule mere’, siger Morten Skov Christiansen, formand, FH”.

24NYT: Det har i mange år været politisk selvmord at ville ændre beskatningen af ejerboliger, fordi det rammer en af landets mest magtfulde vælgergrupper – middelklassens boligejere. Men alt tyder på, at Mette Frederiksen og Socialdemokratiet vil gøre boligbeskatningen til et valgtema.





Source link