– Starmers hårde indvandringspolitik er det største fupnummer, siden Meg Ryan fingerede en orgasme på en diner i filmen When Harry met Sally.
Vær ikke i tvivl – vores premierminister er fuldstændig ligeglad med indvandring.
Det er, hvad Allison Pearson skriver i The Telegraph. Hun siger, at Starmer aldrig har mødt en illegal indvandrer eller asylansøger, som han ikke kunne lide. Han bruger konstant ord som »sårbar,« som det passer sig for en tidligere menneskerettighedsadvokat.
Starmer ser ikke ud til at bekymre sig om omkostningerne for det britiske folk i form af seksuelle overgreb, syreangreb, udvanding af nationale værdier og kultur, øget konkurrence om offentlige tjenester og lejeboliger.
Skal vi virkelig tro på den mand, der indførte hårde straffe for briter, der protesterede mod mordene i Southport? Han kaldte dem »bøller fra den yderste højrefløj.« Men en ny undersøgelse viser, at det faktisk var almindelige briter, som mærkeligt nok misbilligede, at små piger blev slagtet på åben gade af en indvandrer.
Nu vil Starmer indføre strengere regler for indvandring.
»Uden dem risikerer vi at blive en ø af fremmede, ikke en nation, der bevæger sig fremad sammen.«
Pearson er ikke imponeret, hun beder om en brækpose (!) og beskriver Starmer som en charlatan. For Storbritannien er allerede forvandlet til en ø af fremmede. Etniske briter har i årevis været en minoritet i landets to største byer, hovedstaden London og Birmingham.
Den britiske premierminister har stort set stemt imod enhver foranstaltning, der ville begrænse indvandringen, og han ville heller ikke acceptere en ny undersøgelse af det, der eufemistisk kaldes grooming-bander, men som i praksis er serievoldtægter af unge piger i industriel skala.
Så sent som i 2020 sagde Starmer følgende:
»Storbritannien er økonomisk, kulturelt og socialt rigere som følge af indvandring. Vi bør fejre dette og det enorme bidrag, som indvandring har givet vores land.«
Desuden sagde han, at hans tilgang til indvandring var »imødekommende og medfølende.«
Eller blød, misforstået, katastrofal og en trussel mod den nationale sikkerhed og alt, hvad vi som vælgere, der støttede Reform UK ved lokalvalget, har kært, som vi ser det.
Keir Starmer vil stramme op: – Hvis du bor i Storbritannien, skal du tale engelsk
»Jeg har din ryg!«
Frygten for Reform UK er selvfølgelig Starmers motivation. Samtidig beskriver han sig selv som en frelser, der vil løse alle de problemer, som Tory-regeringen har skabt. På X affyrede Starmer følgende salve:
»De konservative mistede kontrollen med vores grænser og lod nettoindvandringen skyde i vejret til rekordniveauer og underminerede hårdtarbejdende briter. Det vil jeg ikke acceptere. Jeg har jeres ryg!«
Starmer har desværre en pointe med hensyn til Tory-partiet, som åbnede sluserne helt for illegale indvandrere, mens de var ved magten i 14 år.
I den alvorlige situation, som Storbritannien befinder sig i, nytter det ikke noget at reducere den illegale indvandring. Den skal stoppes helt, og så skal man starte med massiv repatriering. Trump har vist, at det er muligt, det er bare et spørgsmål om politisk vilje.
I det mindste viser de konservative med deres foreslåede »deportationslov,« at de er klar over, at de er dødsdømte i vælgernes øjne. Det er deportation eller død.
Jeg formoder, at det samme kan siges om Storbritannien som helhed.
The Office for National Statistics forudser 340.000 immigranter årligt fra 2028, men nogle eksperter mener, at tallet sandsynligvis vil være tættere på 500.000.
Vil briterne have en halv million ekstra udlændinge, en by på størrelse med Edinburgh, til deres nedslidte, overbelastede og stadig mere ghettoiserede land hvert eneste år?
Svaret er selvindlysende, et rungende nej.
Reformen lover »netto-nul-immigration« og vil stoppe små både i Den Engelske Kanal. De britiske vælgere kan lide det, og i den seneste meningsmåling fik Reform hele 33% støtte sammenlignet med Labours ynkelige 20%.
Starmer ved godt, hvorfor Reform stiger i meningsmålingerne, men han har en dyb modvilje mod at gennemføre tiltag, der kan hjælpe Labour med at lukke hullet.
Han elsker indvandring, og han hader grænser, siger Pearson. Starmers historie giver hende en god pointe.
I stedet for at støtte britiske arbejdere, som han hævder, er Sir Keir ved at stikke en kniv mellem deres skuldre, mens han foregiver at være en fremragende osteopat.
Med andre ord er Starmers nye indvandringspolitik et komplet bedrag. De fleste briter opfatter ham som en ren svindler.