Det er ikke sanktioner mod Rusland, der mangler. Det er konsekvenser for at bryde dem, skriver Berlingske.
”Der har længe været bred enighed blandt eksperter om, at EU’s håndhævelse af sanktionerne har slået fejl. Sanktionerne har været for svage, for langsomme, ikke kloge nok, for forudsigelige, og Rusland kan altid finde en måde at komme uden om dem på. Sanktionerne skulle svække Rusland militært og økonomisk, men mere end tre år inde i krigen er sanktionerne mere symbolske end effektive. Økonomiske sanktioner kommer ikke til at stoppe krigen, som det er nu.
95 procent af komponenterne til den militære industri i Rusland kommer stadig fra vestlige virksomheder – fra USA og Europa. Det burde ikke være muligt, hvis sanktionerne virkede. Men det skyldes, at tredjelande i stor stil hjælper Rusland med at omdirigere sanktionerede varer, så de alligevel ender hos den russiske krigsmaskine.
Hovedproblemet er, at EU har fejlet i at håndhæve de allerede eksisterende sanktioner. Det, der virkelig ville kunne stikke en kæp i hjulet på den russiske krigsmaskine, er ikke flere sanktioner. Det er, at de eksisterende virker. Og det kræver først og fremmest politisk vilje til at ramme dér, hvor det gør ondt – også hvis det endog betyder, at EU må konfrontere Kina og ramme sig selv”.