Stort set alle europæiske statsledere hænger stadig fast i illusionen om det liberale hegemoni. De lader som om, at vi stadig kan kræve fremmede regeringslederes afgang, og har bildt sig ind, at den store skillelinje i verden går mellem demokratier og autokratier. Set udefra er det et enestående tragisk svigt af de europæiske befolkninger. Vores ledere holder febrilsk fast i en verden, der ikke findes mere, skriver Rune Toftegaard Selsing i Jyllands-Posten.
”Det er ikke længere et spørgsmål om, hvorvidt amerikanerne ønsker at oprette det liberale hegemoni eller ej, for de er slet ikke i stand til det længere. USA’s magt over verden har været nedadgående i årtier. Kina har måske allerede overhalet den amerikanske økonomi i størrelse eller gør det i løbet af få år, og Indien er nogle årtier efter. Det ændrer fundamentalt verdens balance.
Det er også i det lys, man skal se det meste af Trumps udenrigspolitik. Han agerer, som om vi har fået en bipolær verden med USA og Kina som konkurrerende supermagter. Men hverken Kina eller de andre nye stormagter ser en bipolær verden foran sig. I modsætning til det amerikanske udenrigspolitiske etablissement, der i stigende grad er fikseret på Kina som den nye hovedmodstander, ser resten af verden fremvæksten af en multipolær verdensorden. Hverken én eller to stormagter, men mange.
Det er det triste. Europæerne sidder håbløst fast i forestillinger om det unipolære liberale hegemoni, amerikanerne bevæger sig med stormskridt mod en bipolær verdensorden, mens resten af verden er ved at omstille sig til den multipolære”.