EU’s landmænd kæmper mod grøn omstilling

EU’s landmænd kæmper mod grøn omstilling


Landmænd i flere EU-lande protesterer mod EU’s grønne dagsorden, der har til formål at nedbringe kvælstofudledningen i landbruget. Landmændene frygter, at den grønne omstilling, der forceres af EU, vil tvinge dem til at nedlægge deres landbrug og helt forlade erhvervet.

I januar 2o024 har landmænd i Frankrig blokeret flere af landets motorveje for at vise deres utilfredshed med deres skatteforhold og stigende udgifter. Landmændene klager desuden over, at priserne på deres produkter er blevet presset for langt ned af supermarkederne og fødevareindustrien. Den franske miljøregulering er de heller ikke begejstrede for. Senest bøjede den franske regering sig for presset og lovede at droppe den planlagte sænkning af en afgiftsrabat, som landmænd i dag får, når de køber diesel til deres landbrugsmaskiner. Og sidste weekend truede de franske landmænd med, at de ville blokere EU’s hovedkvarter i Bruxelles.

I Holland har der været flere protester over en ny lov, der skal nedbringe kvælstofudledningen i landbruget. Utilfredse landmænd i titusindvis har i 2022 blokeret motorveje, leverancer til supermarkeder og en lufthavn. Landmændene har opbakning fra det klimaskeptiske parti BBB (Borger-Bonde-Bevægelse), som kæmper mod myndighedernes klima- og miljøkrav til landbruget.

Landmændene i Tyskland har i ugevis protesteret mod den tyske regerings planlagte nedskæring i tilskud til landbrugsdiesel. I januar 2024 blev det varslet, at tusindvis af landmænd vil protestere i næsten alle delstaterne i Tyskland. Landboforeningen har meldt omkring 20 protestbegivenheder, herunder i München, Bremen og Brandenburg.

Der har også været landbrugsprotester mod den grønne omstilling i Belgien og Slovenien.

I Danmark har vognmændene i maj 2023 blokeret flere veje landet over i protest mod en politisk aftale om en kilometerbaseret vejafgift for lastbiler. Jacob Forman, som er vognmændenes talsmand, har bebudet flere aktioner.

Straks derefter har klimaminister Lars Aagaard (M) udtalt, at SVM-regeringen vil føre en klimapolitik, som ”80 pct. af danskerne kan se sig selv i”. Og statsminister Mette Frederiksen (S) har på Instagram skrevet, at hun vil tage hensyn til de danskere, som er bekymrede for, at klimapolitikken ”går for hurtigt”, så det ”bliver for dyrt at få sit liv til at hænge sammen”. Klimaindsatsen må altså ikke gå hurtigere, end danskerne kan følge med, mener SVM-regeringen, som ikke overraskende har meget lidt appetit på “gule veste” i Danmark.

Aagaards og regeringens udtalelser er et billede på, at den politiske elite er vågnet op af sin meget kraftige rus i forhold til, hvor langt man kunne komme med den grønne omstilling på så kort tid.

Landmændenes og vognmændenes protestaktioner er udtryk for en klassekamp mellem EU’s arbejderklasse og unionens elite af akademisk uddannede politikere, der lever i en fantasiverden, hvor man kan gennemføre grøn omstilling uden alvorlige konsekvenser. Da prisen for den grønne omstilling skal betales, sender politikerne regningen til arbejderklassen. Men både i udlandet og i Danmark har arbejderklassen fået nok og går på gaden i landsdækkende protester.

Klimapolitikken er dermed blevet en trykkoger for den nye klassekamp. De europæiske landmænds, danske lastbilchaufførers og de franske ”gule vestes” kamp viser, at der er mange modsatrettede økonomiske, politiske og kulturelle interesser, når det gælder den grønne omstilling.

André Rossmann

 





Source link