Europa græder. Svigtet af Sugar Daddy

Europa græder. Svigtet af Sugar Daddy


www.aamund.dk

Den amerikanske vicepræsident J.D.Vance’s tale på sikkerhedskonferencen i München hensatte salen i chok, forargelse og vrede. Hvor vover han? En konference, hvor vi som sædvanlig burde bekræfte vores samarbejde og ubrydelige venskab bliver i stedet vanhelliget af denne utaknemmelige og provokerende Vance, som kritiserer og fordømmer vores regeringsførelse og levevis. Ophidselsen bredte sig med lynets hast gennem Europas parlamenter og medier, der siden talen raser mod den politiske voldsmand Vance og hans chef, præsident Trump, som Berlingske netop har udnævnt til en del af ondskabens akse, der nu ud over Iran, Kina og Rusland nu også tæller USA.

Der er imidlertid ingen, der taler om, at Vance var mindst lige så chokeret som europæerne. Nemlig ved at opdage, at Europa er et præcist spejlbillede af Joe Bidens centrale formynderstat, som et flertal af de amerikanske vælgere nu har befriet sig for i håbet om et komme tilbage til et samfund, der atter afspejler løftet i den amerikanske uafhængighedserklæring fra 1776: ”Alle mennesker er skabt lige og har den umistelige ret til livet, friheden og søgen efter lykken”. Med gru og væmmelse kunne Vance konstatere, at det moderne Europa ligesom USA har udviklet sig til en selvfed, politisk korrekt, centralstyret kolos, hvor alt, der ikke er påbudt, er forbudt.

Som i Bidens USA er Europas grænser vidtåbne, integrationen af migranter ligger i ruiner. Som i USA oplever Europa stigende censur og pres på ytringsfriheden, populistiske, grundborgerlige partier er under pres og karaktermord fra medier og de dominerende statsmagter. Som i USA tyranniseres Europas borgere med en hysterisk klimareligion og en hovedløs og nytteløs grøn omstilling. Europas førende økonomier i Storbritannien, Tyskland og Frankrig er i stagnation som hos Biden, og som i USA under Demokraterne er Europas militære magt ved at visne og dø.

J.D.Vance’s budskab til de lamslåede europæere var derfor, at nok har vi fælles voldsomme problemer med Rusland og Kina, men det nye USA under Trump ønsker ikke at vedligeholde og forstærke et partnerskab med et Europa, der ligner det USA, som Trump er ved at bringe tilbage til frihed, lighed og sund fornuft. Trumps lavine af nye love og dekreter er ikke en revolution. Det er kontrarevolutionen, der skal restaurere det amerikanske folkestyre i overensstemmelse med de værdier der er nedfældet i Uafhængighedserklæringen og Forfatningen. Hvis ikke Europa tager sig sammen og går samme vej, vil venskabet blive nedgraderet til et bekendtskab og partnerskabet til sporadiske relationer.

Dette kontante budskab fra USA’s regering er overhovedet ikke sivet ind nogetsteds i Europa, hvor medier og politikere kappes om at fordømme Trump’s og Vance’s uforskammede og usolidariske opførsel. Hvis vi ellers havde haft modet til at rette blikket indad, ville vi se et billede, der i foruroligende grad ligner USA under Joe Biden. Det er ikke lykkedes for hverken EU eller medlemsstaterne hver for sig at lukke grænserne for uønskede og illegale migranter. Integrationen af migranter fra islamiske kultursamfund er slået fejl. Muslimske migranter er af deres islamiske ideologi forpligtet til at afvise den demokratiske retsstat og hade alle ikke-muslimer især kristne og jøder. I Tyskland er 16 procent af befolkningen ikke født i landet. Islamiske bander hærger de større bysamfund. Muslimske terrorhandlinger er blevet hverdagskost ligesom seksualforbrydelser begået af islamiske migranter. Nytårsaften 2016 i Köln blev mere end tusind kvinder udsat for voldtægt og seksuelle krænkelser.

I Frankrig er der nu over 700 såkaldte ’no-go’ samfund, der er sharia-styrede enklaver, hvor politi og brandvæsen ikke tør vise sig uden med massive kampklædte kolonner. Den katolske organisation La Croix International beretter, at alene i 2021 var der 752 angreb og vandaliseringer mod kirker og gravsteder samt 284 angreb mod synagoger og jødiske gravpladser. I den engelske by Rotherham blev mere end 1400 unge piger udsat for voldtægt og andre seksuelle forbrydelser udført af pakistanske muslimske migranter. Fælles for denne sørgelige udvikling overalt i den vestlige del af Europa er myndighedernes passivitet og fornægtelse af virkeligheden af angst for, at medier og progressive politikere skal hænge dem ud som racister og islamofober. Tværtimod arbejder politiske kræfter og myndigheder ihærdigt på at skærme den islamiske ideologi mod kritik og vrede. Sådan fik vi koranloven i Danmark, trafikstoppende offentlig muslimsk fredagsbøn i Frankrig, politiets klapjagt på fornærmelse mod islam, og i Tyskland og Østrig strafferabat for islamiske mordere og voldtægtsmænd, fordi de formodes at være ubekendt med vestlig seksualkultur og retspraksis.

Hertil kommer, at den brutale grønne omstilling har ruineret økonomien i Tyskland, Europas vækstmotor gennem mange år. Merkel beordrede atomkraftværkerne nedlagt og fart på solfangere og vindmøller. Energien i Tyskland er nu så dyr, at BMW, Mercedes og Audi er hægtet af den internationale konkurrence ligesom store dele af den øvrige tyske industri. Siden 2014 har vi i europæisk NATO lovet at effektivisere og opruste vores militære forsvar. Det blev ved snakken, og kun Polen, de baltiske stater samt Finland yder, hvad de skal. Regningen efterlades som altid hos amerikanerne.

Det er erfaringen i behandlingen af alkoholisme, at patienten ikke kan befri sig for sit misbrug medmindre han erkender, at han er alkoholiker. Det er nok også en kendsgerning, at det syge Europa ikke kan blive rask og genvinde sin vitalitet, hvis ikke vi tør befri os fra vores oppustede selvglæde og tilbedelsen af den centralstyrede formynderstat. Opfordringen til os fra vicepræsident Vance er, at EU som USA skal finde frem til sine klassiske værdier: ytringsfrihed, folkestyre, frie markeder og et effektivt forsvar for den vestlig civilisation og kultur.

Hvis ikke vores dominerende politiske partier og medier forstår og opfylder disse fordringer på vej mod et friere og lykkeligere Europa, står der i kulissen nye, kontrarevolutionære politiske kræfter, der vil. Siger C.D.Vance.



Source link