Sovjetunionens diktator Josef Stalin bedyrede efter Tysklands kapitulation i 1945, at de østeuropæiske lande, som den røde hær havde befriet eller rettere besat, selv kunne vælge, om de ville have demokrati eller socialisme. Det gik ikke lang tid, før det gik op for de vestlige lande, at det reelle valg stod mellem socialisme og socialisme, og det var jo, hvad Østeuropa fik de følgende 45 år. Der lød i begyndelsen ikke de vilde protester fra det demokratiske Vesten, som gik stille med dørene for ikke at provokere Stalin. Det blev Winston Churchill, der i 1946 i sin berømte tale i Fulton, Missouri, i en enkelt sætning, kontant og brutalt formulerede den kolde krig mellem kommunismen og demokratiet: ”Fra Stettin ved Østersøen til Trieste ved Adriaterhavet har et jerntæppe sænket sig hen over kontinentet”.
Fra omkring 1990 til nu har vi lykkeligvis kunnet leve i et Europa, hvor de tidligere kommunistiske slavestater er blevet til demokratier og medlemmer af både EU og NATO. Men nu har et nyt jerntæppe sænket sig fra nord til syd ned gennem Atlanterhavet. Det er dog ikke denne gang et grumt kommunistisk diktatur, der ønsker at beskytte sig mod den frie verden, men Europa, der agter at isolere sig fra tyrannen Trump og hans stormtropper. Vi europæere er blevet overvældet af angst og vrede mod USA, som vi beskylder for at indføre straffetold på vores varer, løbe fra NATO, kaste stakkels Zelenskyj under bussen og bemægtige sig Panama, Canada og Grønland.
Der er nu dannet Facebook-grupper der har til formål at boykotte amerikanske produkter. På tv kan man møde danske forbrugere, der stolt forkynder, at de nu er færdige med Coca-Cola, Marsbar og Kellogg’s cornflakes. Sydbank har publiceret en meningsmåling, hvor op til 50 procent af de adspurgte er positive over for en forbrugerboykot af amerikanske varer. Medierne svælger i forargelse over Trumps vanvidspolitik. Berlingske har forlænget ondskabens akse, der ud over Rusland, Kina, Nordkorea og Iran nu også omfatter USA. Det er således Putin og Trump, der står sammen mod Europa og især Danmark. Og så er der selvfølgelig Trumps kamp mod LBGT-plus folket og den i Danmark så populære regnbuebevægelse. EU-kommissionen har fyret USA som leder af den frie verden og blæser til mobilisering og oprustning. USA har forladt os. EU er nu ene, men stærk.
Virkeligheden ser dog noget anderledes ud. Når USA har indført straffetold rettet mod Kina, Canada og Mexico, handler det næsten udelukkende om at provokere disse lande til at stoppe den ulovlige eksport til USA af fentanyl, der årligt dræber omkring 100 000 amerikanere. Stoffet produceres i Kina, videreforarbejdes til tabletter i Mexico og Canada og smugles ind i USA. Alle forsøg på at standse narko-eksporten har hidtil været forgæves.
EU havde i 2024 et betalingsoverskud på handelsbalancen med USA på hele 235 milliarder USD. Trump har ikke til hensigt at skade hverken amerikanske eller europæiske kommercielle interesser, men han er fast besluttet på at tvinge EU til at forbedre balancen i USA’s favør. Specielt ved at EU køber flere amerikanske biler og fødevarer og frem for alt mere amerikansk olie og gas i stedet for at købe ind i Rusland
USA løber ikke fra NATO, men vil tvinge Europa til at yde mere. EU bruger hvert år større summer på indkøb af olie og gas fra Rusland, end Unionen sender til Ukraine i form af militærhjælp og finansiel støtte. USA har 70 000 soldater udstationeret i Europa på 40 militærbaser og opererer en ’paraply’ af atomvåben samt et vældigt efterretningsapparat, der fra satellitter, fly og spioner holder skarpt øje med russiske militære aktiviteter. Ukraine har fuld adgang til disse oplysninger og ville være en død sild på slagmarken uden dem. Ukraines bedste våben mod de russiske styrker er angrebsdroner, der udelukkende styres af Elon Musks Stargate-satellitter.
Og det var ikke Trump, der kastede Zelenskyj under bussen. Det klarede han helt fint ved egen hjælp. Mødet i Det Hvide Hus sidste fredag var aftalt som en ceremoniel handling, der kun omfattede underskrift af aftalen om mineraludvinding i Ukraine. På trods af alle forudgående aftaler nægter Zelenskyj pludselig at skrive under. Ikke fordi hans egne folk har rådet ham til det, men fordi hans amerikanske støtter bad ham om det (Scott Mckay, American Spectator). Zelenskyjs amerikanske rådgiverpanel består af Obama-Bidens gamle hold af politiske lejemordere, der organiserede både rigsretsprocessen mod Trump og senere løbende karakterattentater mod Trump, der skulle forhindre hans genvalg i 2024. Det drejer sig om Obamas sikkerhedsrådgiver Susan Rice, Alexander Vindman, whistleblower’en, der var kilden til de falske anklager mod Trump om afpresning og bestikkelse. Det er tidligere viceudenrigsminister Victoria Nuland, som BBC afslørede som arkitekten bag Maidan-statskuppet i Ukraine i 2014 og Anthony Blinken, udenrigsminister under Biden og manden, der sørgede for at 51 amerikanske efterretningschefer udsendte en erklæring om, at rapporterne om Hunter Bidens illegale aktiviteter i Ukraine var russisk dis-information. Det var usandt, og det vidste de.
Den danske befolkning er pludselig blevet ramt af en smertelig kærlighed til Grønland, som var det Sønderjylland, der var ved at gå tabt igen. I generationer har danskerne været totalt ligeglade med Grønland. Vi syntes dog, at det var pænt af dronningen at sende grønlænderne en hilsen i nytårstalerne. Og så sidder der vist i Folketinget en grønlandsk repræsentant. Var det ikke for Pullimut-partiet? Trump vil have Grønland militært og sikkerhedspolitisk fast forankret i de vestlige demokratier. Vi burde have modet til gennem en folketingsbeslutning at ophæve selvstyreloven og indlemme Grønland trygt i riget som en dansk storkommune med alle en kommunes rettigheder og forpligtelser. Dette kombineret med en forsvars- og sikkerhedsaftale med USA ville løse alle problemer for Grønland, for USA og for os.
Det tør vi ikke. Vi vil hellere boykotte og brokke os og så frydes over det nye jerntæppe, der holder os den store stygge Trump for døren.