Lige midt i den nyhedsfattige agurketid eksploderede mediehavet i chok og forargelse over en netop publiceret opinonsmåling fra Statens Serum Institut og Aalborg Universitet. En stor undersøgelse, der omfattede mere end 30 000 adspurgte viste, at 30 procent af alle mænd havde en negativ holdning til homoseksualitet. Pride-folket var straks på pletten i pressen med sorg og beklagelse over den udbredte homofobi blandt danske mænd: ’Her troede vi, at vi i Danmark var kommet videre med inklusion og anerkendelse af LBGT+-befolkningen, men undersøgelsen bomber os tilbage til de mørke tider, hvor homoseksuelle blev mødt med foragt og udelukkelse’.
Præsentationen af opinionsmålingen viste med al ønskelig tydelighed, at koranloven er slået fuldt igennem i det danske medielandskab. Det er jo klart for enhver med øjne i hovedet, at den udbredte afvisning af homoseksuel praksis hovedsageligt skyldes islams forbud mod homoseksualitet.
83 procent af målingens muslimske respondenter mente at homosex er moralsk uacceptabelt, hvad de jo også demonstrerer dagligt overalt i landet. Medierne ønsker i koranlovens ånd at beskytte islam mod ’utilbørlig behandling af et skrift, der har væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund’, sådan som der står i loven.
Den danske regering, der er lykkeligt uvidende om den islamiske ideologi, ville oprindeligt kun beskytte selve koranen mod overgreb, men rådførte sig med islamiske autoriteter, som anbefalede, at man bredte definitionen ud til at omfatte ’ hellige skrifter fra anerkendte trossamfund’. Regeringen troede naivt, at dette var en tolerancens gestus fra islam til kristnes og jøders hellige skrifter, men det var ingenlunde tilfældet. Islams egne hellige skrifter omfatter nemlig ikke kun koranen, men også ideologiens to andre ’testamenter’, som er hadith (traditionerne) og sira (profeten Muhammeds biografi), som begge anses for Allahs vilje og er derfor hellige, ukrænkelige og evindelige.
Der står ikke rigtigt noget i selve koranen om homoseksualitet, men det fremgår klart af de to andre ’testamenter’, at homosex er Haram (forbudt) og skal straffes med døden, hvad der jo også er daglig praksis i flere islamiske samfund som for eksempel Iran. Da dansk lovgivning nu værner alle tre islamiske hellige skrifter mod hån, spot og latterliggørelse, har vi som samfund også beskyttet hele den islamiske sharialov, der netop er nedfældet i hadith og sira-skrifterne.
Sharia-loven er hellig for enhver muslim, der anser islamisk lov for indstiftet af Allah og derfor hævet over det sekulære samfunds menneskeskabte love. Det betyder, at i islam er det Allahs vilje, at se kvinden som et undermenneske, at forfølge og undertrykke jøder og kristne og at udrydde homoseksuelle.
Heldigvis kunne pressen konstatere, at undersøgelsen viste, at tilhængere af Jehovas Vidner og Indre Mission udtrykte en konservativ kønsmoral og mente, at det erotiske liv bør foregå mellem mand og kvinde og ikke mellem to af samme køn. Hermed havde medierne en mere spiselig vinkel på meningsmålingerne fra SSI og AAU. Det islamiske bøssehad kunne skjules bag overskriften: ’Homofobi trives hos religiøse minoriteter’. Ingen har i en menneskealder interesseret sig for, hvad Jehovas Vidner og Indre Mission mente om noget som helst, men nu blev deres få medlemmer hevet frem fra glemslen i en ny rolle som arnesteder for homofobi. Pressen mildner således slaget mod den islamiske homofobi i overensstemmelse med koranlovens ånd og bogstav.
I 2024 blev der rapporteret næsten 3000 tilfælde af vold mod LBGT+-personer. Hverken Indre Mission eller Jehovas Vidner var vist indblandet. Det var derimod Allahs raske svende, der har bevilliget sig homo-jagttegn hele året. Heldigvis har besindige og fornuftige stemmer nu blandet sig i debatten. Dansk Regnbueråd, der er skabt som modtræk til de aggressive organisationer LBGT+ Danmark og Copenhagen Pride, vender sig mod den missionerende og anmassende kønsideologi, der vil have biologiske transmænd ind i kvindesporten og i kvindefængslerne. LBGT+ går ind for en omprogrammering af samfundets opfattelse af køn og identitet og støtter kønsskifteoperationer til børn. De maser transbørn og deres familier ind i tv-programmerne, og de får offentlige millioner til deres missionsarbejde fra regeringen med Magnus Heunicke i spidsen. Når flere og flere borgere vender sig mod deres aggressive kønsideologi, er det ifølge Jørgen W. Rasmussen, der er næstformand i Dansk Regnbueråd, fordi almen sund fornuft er imod opløsning af kønsbegrebet, 72 forskellige køn, kønsskifte for unge under 18 år og transideologisk seksualundervisning af små børn.
Når så mange ikke-muslimske adspurgte i SSI-AAU- undersøgelsen har udtrykt betænkelighed ved homoseksualitet kan vi takke Copenhagen Pride og LBGT+ bevægelserne for det. En tidligere opinionsundersøgelse fra SSI-AAU omfattende mere end 60 000 adspurgte viste, at kun 1,1 procent af respondenterne opfattede sig som homoseksuelle og ubetydelige 0,05 procent som transseksuelle. Hvis vi kunne slippe for LBGT+ bevægelsens aggressive kamp for at sabotere kønsnormaliteten, biologiske mænd i kvindesport og omprogrammering af børns biologiske kønsidentitet, kunne vi helt overlade homohadet til muslimerne. De er også bedre til det.
2. august 2025
Artiklen er bragt i aamund.dk