For mere end 10 år siden lovede Danmark at bidrage til NATO’s værn mod ballistiske missilangreb. Siden er intet sket. Årelange analyser af, hvordan Danmark ved at installere ny radar eller bruge potente missiler til at afværge angreb, samler støv. Intet er sket, intet er besluttet, og intet er købt, skriver Berlingske.
”Den 5. september 2014 afgav daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) et løfte om at bidrage til den kollektive afskrækkelse og opbygge en såkaldt fregatbaseret sensorkapacitet som én del af NATOs missilforsvar – som led i en solidaritetspakke til NATO. Bidraget var i virkeligheden ganske beskedent, vi skulle hverken levere missiler, affyringskapacitet eller nævneværdigt mandskab, men blot sørge for, at én af de dengang tre nye fregatter blev udrustet med en sensor, der kunne detektere – opdage – indkommende, ballistiske missiler, affyret fra fjendtlige regimer, og derpå varsle vores allierede, der forhåbentlig kunne nå at nedskyde missilet.
Hverken forsvarsminister Nicolai Wammen eller hans syv efterfølgere – Carl, Peter, Claus, Trine, Morten, Jakob eller Troels – har siden sørget for, at NATO fik, hvad NATO blev lovet. Den beskedne kapacitet, vi skulle bidrage med, er aldrig opbygget, leveret, og er da slet ikke i funktion. Installationen er på ingen måde projekteret eller planlagt, der er ikke afsat penge til den, og sporet af sensorkapaciteten fortaber sig i forsvarsministerielle korridorer”.