Årene 2023 – 24 i jødernes historie var blandt de mest udfordrende efter Holocaust. Først kom massakren på omkring 1.200 jøder i oktober, udført af Hamas-jihadister, der på en brutal måde for mange tilfælde overgik, hvad nazisterne havde gjort mod jøder på europæisk jord. Man kan spørge sig selv, om det er islamisterne eller nazisterne, der er de værste.
Sympatien for jøder i Vesten var kortvarig. Krokodilletårerne blev snart erstattet af en tsunami af jødehad, der gennemsyrede store dele af den vestlige verden, fremmet af politikere, medier som som bevidst skjuler sandheden, såkaldte «humanitære organisationer» som Amnesty International med flere; biskopper, forfattere og advokater, venstrefascister og deres islamistiske venner, og verdens antisemitiske højborg, FN, som overdængede jøderne med den ene resolution efter den anden, mens Hamas blev skånet for enhver kritik.
Hjemme i Norge kan vi blive nødt til at udnævne udenrigsminister Espen Barth Eide til Hamas’ mest trofaste støtte i 2024. Han blev den første norske udenrigsminister, der blev erklæret persona non grata af Israel. Han vil blive husket for sit personlige korstog mod Israel og for sin pinlige mangel på viden om folkeretten.
Jødehadets tsunami viste sig på flere fronter, både lokalt og internationalt, og styrkede terrororganisationernes iver efter at udslette Israel én gang for alle. Den daglige propaganda herhjemme bidrog naturligvis til øget jødehad og mere frygt blandt norske jøder, men det bidrog også til mere vind i sejlene for Hamas og andre terrororganisationer, der vidste, at de kunne regne med norske politikere og deres betalte medier: Uanset hvor bestialske angreb jøderne blev udsat for, kom sandheden til at blive drejet på hovedet i dette land. Og ikke nok med det, Europa og Norge støtter terroren mod jøderne med milliarder af skattekroner, direkte via for eksempel FN’s terrormetastase UNRWA, og indirekte via såkaldte «humanitære organisationer» som Røde Kors.
Men også det øremærkede norske «NAV-system», som er skræddersyet til at støtte norske medier og holde dem kunstigt i live. Aviserne og NRK skal betragtes som en del af den nationale kampagne mod Israel. At være “NAV-journalist” eller «NAV-redaktør» i Norge sikrer man sig en lukrativ løn direkte fra statskassen. Denne form for afhængighed af det offentlige har sikret Norges politikere verdens måske mest loyale medier. Alle synger i samme kor. Ingen afvigelse at spore!
Kampen mod Israel støttes også gennem statsbudgettet med bevillinger til forskellige såkaldte humanitære organisationer. Boykotbevægelsen har infiltreret statens nervesystem. Selv Finansministeriet har tilsluttet sig boykotbevægelsen og begyndte at kortlægge forskellige jødevenlige organisationer i Norge for at fratage dem rettigheder, som andre, dem der ikke støtter jøderne, får. Og det er ikke alt: Erhvervslivet er også under Espen Barth Eides anti-israelske mikroskop, og at blive presset til ikke at gøre forretninger med jøder, der bor i det jødiske kerneland Judæa og Samaria. Kort sagt har Norge tændt sin egen ildring («ring of fire»), som vil være med til at kvæle den jødiske stat fra alle mulige sider sammen med den iranske.
Resultatet af den jødiske hatsunami var ikke kun det faktiske angreb på vestlige jøder, som har lange rødder i området, i hvert fald tilbage til dengang deres forfædre måtte flygte fra den spanske inkvisition i 1478. Ironisk set bidrog den jødiske hatsunami til, at jøder i både Europa og USA begyndte at retur til Israel på trods af krigen, og Israel forbereder sig nu på, at et stort antal jøder fra Vesten vil vende tilbage til deres forfædres land i de kommende år. Dette vil naturligvis også styrke Israels eksistensgrundlag og ødelægge jødehadernes drøm om at udrydde Israel.
Der er et jødisk ordsprog, som siger, at hundene gør, men konvojen kører uanfægtet videre. Israels kamp og sejr på syv fronter, trods massakren, trods hundenes højlydte gøen, uanset om de høres på NRK eller i FN’s hovedkvarter, kan ikke beskrives som andet end et stort mirakel. Hamas ligger nu med en brækket ryg, Hizbollah med sine mere end 100.000 terrorister er blevet pulveriseret, og PLO, som dagligt kæmper mod angreb fra Islamisk Jihad, er ved at forsvinde. Det er derfor direkte pinligt at lytte til NRK’s propaganda og Barth Eides dårlige argumenter.
Hamas ligger nu med knækket ryg.
Det, der står tilbage på trods af antisemitternes støj, uanset om den kommer fra Tyrkiet, Iran eller Norge, er et storslået IDF, der vinder slag efter slag, på front efter front, noget ingen troede var muligt. De spektakulære og målrettede angreb på terrorister med personsøgere og walkie-talkies i hænderne på tusindvis af Hizbollah-terrorister indgød frygt i enhver terrorist, uanset hvor han befandt sig. Israels præstation i denne forsvarskrig, trods pogromen, trods den jødiske had-tsunami, har muligvis overgået den formidable sejr, det vandt i den lignende krig i 1967.
.
Israels fjender i Mellemøsten har nu forstået, hvad deres vestlige samarbejdspartnere endnu ikke har indset, nemlig at Mellemøsten i 2025 ikke vil være det samme som Mellemøsten i 2024. Israel er i dag de facto den mest magtfulde nation i regionen, og det er Israel, der bestemmer, hvor skabet skal stå, ikke terroristerne, ikke jødehaderne, ikke FN og ikke nærsynede politikere, der ikke ved, hvad der er bedst for deres eget folk. Jeg vil hellere have NATO-sultanen Erdogan, ikke de jihadister, der for nylig overtog Syrien og slagter shiamuslimer, kurdere og kristne uden at vække Vestens selektive moral. I hvert fald ikke en horde af indkøbte houthi-krige, som Iran aktiverer på sikker afstand, omkring 2.000 kilometer fra Israel. Og selvfølgelig ikke det KGB-opfundne “palæstinensiske folk”, som aldrig har eksisteret i historien. De, der ikke indser dette, er dem, der vil forsvinde fra historiebøgerne, ikke jøderne, ikke Israel.
De, der ikke indser dette, er dem, der vil forsvinde fra historiebøgerne.
Uheldigvis vil nogle fortsætte med det stof, de er blevet afhængige af, nemlig antisemitisme og drømmen om at udrydde Israel fra verdenskortet. Besættelsen af Israel og modstanden mod Israels eksistens som en jødisk stat er ikke andet end irrationel antisemitisme. Araberne skal lære at leve i fred med jøderne og ignorere Vesten, som skaber krig i Mellemøsten med en falsk fredsmaske.
.
Vi, der bekæmper antisemitisme, har et klart mål: at udrydde både det gamle og det nye jødehad i alle dets skjulte og åbne former i vores samfund. Vi skal rive de falske masker ned, som jødehaderne gemmer sig bag. Vi må ikke lade jødehaderne flygte fra ansvaret. For kampen mod gammel og ny antisemitisme er først og fremmest en kamp for vores samfunds bedste, både for jøder og ikke-jøder. Den vestlige verdens historie har vist, at antisemitisme er en slags lakmusprøve, der indikerer vores samfunds forfald og varsler dets sammenbrud. De af os, der er bekymrede for vores eget samfunds skæbne, må bekæmpe antisemitisme, hvor end den viser sig.
Der er ingen tvivl om, at antisemitisme er et problem.
Israel har på sin side endnu ikke overvejet boykotkampagner mod sine fjender. Forestil dig et Norge uden medicin, uden pc’er, uden mobiltelefoner og uden optik i flyenes cockpits – bare for at nævne nogle få eksempler.
Alt i alt kommer Israel styrket ud af denne tsunami af jødehad og terror; det er værre for os her i Norge, som tillader uvidende politikere at drive os mod afgrunden.
Godt nytår!
Denne og andre artikler kan findes på SMA’s hjemmeside: Center mod Antisemitisme
Står du inde for det, du læser? VIPPS til SMA: 84727 eller brug vores bankkonto: 6242 10 60644
Af Dr. Michal Rachel Suissa, direktør for Center mod Antisemitisme