MissionImpossible

En tilsyneladende evigt ung Tom Cruise er tilbage i ”Mission Impossible” – nr. otte i rækken – NewSpeek



Af Lone Nørgaard.

*** 3 stjerner ud af 6

’MISSION IMPOSSIBLE – The Final Reckoning’ er nummer otte i rækken af spionthrillere med Tom Cruise (f. 1962) i den altdominerende hovedrolle som Ethan Hunt.

Instruktøren er igen amerikanske Christopher McQuarrie (f. 1968), der også kan skrive producer og manuskriptforfatter på CV’et. For filmen ”The Usual Suspects” (1995) modtog han en Oscar for bedste originale manuskript.

McQuarrie har ofte arbejdet sammen med Tom Cruise og både skrevet og instrueret actionfilmene ”Jack Reacher” (2012) samt fire afsnit af Mission Impossible-serien: ”Rogue Nation” (2015), ”Fallout” (2018), ”Dead Reckoning” (2023) og nu altså ”The Final Reckoning” (2025). I sidstnævnte allieret med to medforfattere.

Han var også en del af holdet bag Cruise-filmene ”Valkyrie” (2008), ”Edge of Tomorrow” (2014), ”Jack Reacher: Never Go Back” (2016), ”The Mummy” (2017) og ”Top Gun: Maverick” (2022).

Handling
En gigantisk fare truer. Den mystiske enhed benævnt The Entity, en AI-funktion, vil have verdensherredømme uanset omkostningerne: Menneskehedens udslettelse. Enheden kommer stadig tættere på at have magt over klodens atomvåben, og den amerikanske præsident (Angela Bassett) skønner, at den eneste, der kan eliminere truslen er Ethan Hunt (Tom Cruise).

Så Hunt og hans hold må på opgaven med at uskadeliggøre The Entity. Redningsekspeditionen bringer dem det meste af jorden rundt, fra Ishavet til Cape Town, og er så kompliceret, at teamet undervejs må dele sig op og hver især løse deres specifikke hverv. Under et voldsomt tidspres.

Som timerne går, bliver det stadig sværere at se forskel på (fortidens) venner og fjender, og missionen forekommer mere og mere umulig.

Vurdering
”Mission Impossible – The Final Reckoning” placerer sig som sædvanligt i genren ’hæsblæsende agent-action-film’, og der er da også smæk for skillingen. Med vilde kampscener og endnu vildere stunts såvel til vands, til lands og i luften. I øvrigt undervejs med adskillige referencer til de tidligere Mission Impossible-film.

Nummer otte må have kostet en formue at producere, og det er umuligt ikke at blive imponeret over såvel flere af de spektakulære optrin som Tom Cruises fysiske præstationer. (Selv om der opstår tvivl om, hvad der er ægte, og hvad der er computer-animeret?)   

Når det alligevel ikke bliver til mere end tre stjerner, er grundene bl.a. følgende: Det er plat umuligt at holde styr på trådene i plot og manus undervejs, især tre sekvenser bliver trukket ud i det uendelige – filmen er mindst ½ time for lang – og så er woke-manualen med dens knæfald for identitetspolitik og feminisme for fremtrædende og som altid trættende. To eksempler må række: Den amerikanske præsident er selvfølgelig en stovt, sort, stålsat kvinde, og små spinkle kvinder kaster ustandseligt rundt med granvoksne mænd i diverse kamp-scener.

Budskabet – når regnskabet skal gøres op, er vi alle summen af vores valg – er det svært at være uenig i, men der er for mange tomme kalorier og kvalmende patos i dette sidste skud på Mission Impossible-stammen. Det kan selv ikke striben af opsigtsvækkende stunts råde bod på.   

Nr. otte har jeg formentligt set for første og sidste gang, men den kaldte i den grad på et gensyn af debuten fra 1996, der var aldeles fremragende.

______________________________________________________________

Længde: 2 timer 49 minutter

  • Medvirkende:  Tom Cruise, Simon Pegg, Hayley Atwell, Ving Rhames, Vanessa Kirby m.fl.

Manuskript: Bruce Geller, Erik Jendresen, Christopher McQuarrie

(Anmeldelsen har været bragt på Den Korte Avis)





Source link