3apr

EN NEWSPEEK-FØLGERS PERSONLIGE BERETNING OM DEN SMERTELIGE REJSE NED I KANINHULLET – NewSpeek



Af Lis Iversen.

[NewSpeek har valgt at bringe Lis Iversens (pseudonym) beretning i håb om, at den kan bibringe mistrøstige ’vågne’ en følelse af, at så alene er de altså heller ikke. Der ER andre ’derude’.

Beklager at følgerens pæne ord til bloggen tangerer den Narcissos, der ofte er så stort et problem i frihedskæmpernes rækker, men lad det være undtagelsen, der bekræfter reglen]   

***

Skrevet d. 10. marts 2024 dagen før begyndelsen på år 5.

I morgen d. 11. marts er det 4 år siden, at Danmarks regering via Mette F. annoncerede plandemien.

Jeg mindes så vel, hvordan min skepsis hurtigt meldte sig, og hvordan min 6. sans fortalte mig, at ”dette her er for surrealistisk – der må være en agenda bag”.

I min fortvivlelse over at være helt alene med den tanke, var jeg så heldig at få kontakt med dig [Lone Nørgaard] og Newspeek, og siden har jeg været med på den rejse, du og NewSpeek har været guide på.

Om rejsen, som ikke er afsluttet, kan jeg kort sige, at den har overrasket og chokeret, den har vendt op og ned på det meste af det, jeg har troet på i mit nu 75-årige liv.

Den har givet ondt i maven utallige gange, og det gør den stadig ofte. Der har været emner, jeg følte, jeg slet ikke kunne/ville røre ved, men gemte til måneder senere.

Noget ligger stadig gemt, nu nok mest fordi tiden bliver for knap, og der løbende sker så meget nyt, som jeg gerne vil følge med i også.

Jeg er en taknemlig medrejsende, selvom det har været smertefuldt undervejs.

At vide hvad jeg/vi nu ved – jeg/vi tror vi ved – er en stor hjælp til at kunne forstå agendaen og meningen med galskaben. Dvs. måske forstå, men at fatte at der virkelig er mennesker, der har udtænkt og arbejdet i så mange år, ja i generationer, på denne djævelske agenda – virkelig at fatte det er umuligt.

Selv har jeg ikke nogen fornemmelse af, hvor mange af vores medmennesker, der mon forstår, hvad der foregår?

Alle burde se filmen Monopoly og tænke over, hvordan få store, svimlende rige foretagender har taget magten og kontrollen over os alle og her især ikke mindst medierne.

”Monopoly” var med til at åbne min forståelse for sammenhæng i meget af det, der foregår.

Det hele er dog meget mere komplekst.

NEWSPEEK ER NÅET LANGT NED

NewSpeek satte som mål at grave i kaninhullet, og hold da op hvor er Newspeek nået langt … langt ned …og hvor har dine læsere, inklusiv mig, lært utrolig meget. Eller rettere læst utrolig meget og forsøgt at forstå -huske -reflektere.

Mon ikke også mange som jeg har undret sig, tvivlet, ikke har villet (ønske at) tro på alt det, der pludselig lå åbent dér foran os?

Og ikke mindst også undret os over, hvor mange nyheder fra verden omkring os, vi kun kunne få via alternative medieplatforme. En brat opvågning for mig, der før 2020 troede jeg var velorientereret via min daglige JP-avis. [Jyllands-Posten]

Bliver det forstået derude blandt vore medmennesker i Danmark (verden!), hvad der blev sat i gang 11. marts 2020, og hvordan det hænger sammen med så meget andet, der er sket siden da?

Hvad Agenda 2030 egentlig dækker over?  Fx ”Farmers’ protest” i hele Europa (bortset fra DK) – bliver det forstået, at det ikke bare handler om en CO2-afgift eller et tillæg på dieselprisen eller at ”bønder altid brokker sig ”?

Med sidstnævnte emne som med alt vedr. plandemien og meget mere, så har det også været chokerende at blive bevidst om, hvordan MSM fra dag 1. den 11. marts 2020 var totalt enig med alt som i ALT, der blev sagt fra regeringens side.

DANSKE MSM OG DANMARKS REGERING ER I SAMME KLUB
I de fire år har jeg endelig forstået, at danske MSM og Danmarks regering er i samme klub, og uanset politisk farve følger de en agenda, der ikke gavner den befolkning, der aflønner dem.

Det har tilføjet en ny række negative meninger om den journalistik, vi skattebetalere bidrager til: Vantro, vrede, skuffelse og en stor portion frustration over at vide, hvor mange af vores medmennesker, der stadig lever i fuld tillid til, at staten i Danmark er til for deres/vores alles bedste, og at de ved at følge MSM (aviser og TV) er velorienteret om, hvad der sker i ind- og udland.

Jeg har erfaring fra at have læst og haft tillid til JP fra 1979. Fra 2020 fik tillidsgrafen et brat fald, og på 4 år er den helt i bund. Det er sørgeligt.

Senest har jeg forsøgt netop i egenskab af at være en trofast abonnent på avisen på en venlig og høflig måde at opfordre JP til at vise ”mod” – til at blive den første avis i DK, der orienterede om de for os alle betydelige lovændringer, som WHO har arbejdet på i flere år, og som nu ser ud til at kunne ende med en katastrofal afgørelse i maj 2024.

Jeg medsendte links til relevante oplysninger inklusiv videoen med advokat Philip Kruse i EU-parlamentet.

Jeg sendte det til den nye chefredaktørs egen mailadresse. Intet svar, heller ikke efter en venlig ”rykker”, og heller ikke da jeg bad om kvittering for modtagelse af min henvendelse.
Det til trods for at selveste Marchen Neel Gjertsen [den nye chefredaktør] på hele sider i avisen havde opfordret læserne til, at ”vi sammen skulle gøre avisen bedre” – eller en formulering noget i den retning.

UAFHÆNIGE PLATFORME BLIVER MERE OG MERE VIGTIGE

Jeg vil tilføje her, at netop fordi MSM (aviser -tv) bliver mere og mere ensidige og ens med ikke bare mangelfulde oplysninger men også med direkte usandheder, så bliver alternative og uafhængige platforme som NewSpeek o.a. mere og mere vigtige. Ikke alene til graverarbejde, men også til at videregive nyheder, vi ellers ikke får.

Tænk at skulle skrive det. Vores land og EU /Europa har sat det lange ben forrest i et hastigt løb mod kommunisme og andre menneskefjendtlige ismer.





Source link