Med sin otte minutter lange tale om Iran har Trump taget et stort skridt i retning af at genetablere USA som den uundværlige nation, der kæmper for frihed for alle folkeslag. Trump tager den tradition op, som blev etableret med sejren over nazismen og Japan, og som blev kronet, da muren faldt i 1989. Men på det tidspunkt var Europa blevet blødt og havde mistet sin offervilje.
Trumps ord i aften er i traditionen fra Ronald Reagan: Det tager kun en generation, før friheden forsvinder. Frihed skal genbekræftes i hver generation.
Det er den opgave, som det liberale demokrati ikke har formået at løse.
Det mest ydmygende symbol på denne fiasko var Bidens tilbagetrækning fra Afghanistan, kaosset og panikken og overgivelsen af landet efter tyve års indsats til det morderiske Taleban-regime. Det ville ikke være overraskende, hvis USA også har givet Pakistan grønt lys til at vælte Taleban.
Biden-regimet ofrede sine egne soldater og overgav sin største base, Bagram, til USA’s fjender. Den var inden for rækkevidde af Kinas atommissiler. Det var ren selvskade.
Trumps angreb på Iran er derfor et opgør med flere præsidenters svage udenrigspolitik. Bill Clinton havde chancen for at fjerne Osama bin Laden før 11. september, men truede ikke. Bush II fik rodet sig ud i noget rod i Irak. Hans far havde chancen for at vælte Saddam i den første Golfkrig, men turde ikke. Sikkerhedspolitik kan ikke være halvfærdig. Der skal være konsekvens bag den. Hvis man begynder på en vej, skal man gå hele vejen. Det var den evne, USA mistede, for slet ikke at tale om Europa, som investerede i årene og lod USA betale og forsvare.
Denne halvhjertede politik begyndte med Vietnamkrigen, som havde ligheder med Irak: En krig med små skridt uden et klart mål. Derfor sluttede krigen med flugten fra Saigon. Det var den første store ydmygelse. Mogadishu fulgte senere.
Det er denne halvhjertede politik, som Trump bryder med.
Symbolsk slog USA rivalen Canada i ishockey ved OL. Holdet viste den ånd, som USA er kendt for: Viljen til at vinde. Holdånd.
Det var denne ånd, der reddede Europa i to verdenskrige.
Nu er USA tilbage. Europa burde have jublet, men er nu en modvillig partner.
Krigen mod Iran vil få indflydelse på andre krige, som USA er involveret i. Putin vil få det sværere. Blokken af lande på hans side vil blive svagere. Selv Kina vil blive svækket af et iransk nederlag. Trump sagde, at 40.000 soldater blev dræbt i sidste måned. Det tager europæerne ikke til sig. Trump har nævnt tabstallene hver eneste måned som det eneste statsoverhoved.
Vi kan ikke tage sejren for givet. Men regimets moral er helt i bund. Trump opfordrede revolutionsgarden og hæren til at overgive sig, og de ville blive behandlet med storsind. Han opfordrede iranerne til at tage deres skæbne i egne hænder. Dette er en historisk mulighed.
Kurderne i Irak filmede og grinede, da de så Tomahawk-missilerne komme flyvende. Kurderne er en gruppe, som vil få stor gavn af mullahernes nederlag.
Hele Mellemøsten kan blive tegnet om.
Socialist-liberale regimer som Skandinavien forstår ikke, hvad der sker, når verdens stærkeste militærmagt vælger at handle for at fjerne et ondt regime.
“Det er en ædel sag,” sagde Trump. -“Der vil også gå liv tabt på vores side, men det er en retfærdig sag, som I ofrer jeres liv for.
Hvilket andet land tør påtage sig sådanne opgaver?
Hvis du taler, må du gå, siger amerikanerne. Du kan ikke bare tage det i din mund.
Sammen med Israel ønsker Trump ikke kun at ændre Mellemøsten.
Regimet mistede sin ret til at regere, da det gik amok i mord. Dermed bragte de dommen over sig selv.
Hvis folket nu rejser sig, vil de inspirere frihedselskende mennesker over hele verden.
Køb Hans Rustads bog om Trump her! Du kan købe e-bogen her.

