En teaterforestillings succes afhænger af dens manuskript, dens koreografi, scenen den udspilles på, skuespillernes evne til indlevelse i rollerne, og så sidst, men ikke mindst et stænk af magi for at fastnagle publikums opmærksomhed om at det gode vinder over det onde, når tæppet går ned for sidste akt.
Således også for det politiske spil, der for tiden opruller sig på den politiske scene i den vestlige verden.
På den side har præsident Trump overtaget en hovedrolle i det internationale spil. Han har et greb om den scene, hvor på han står med dagsordener om en afvisning af det manuskript, som det lokale egnsteater Europa forsøger at sætte op, om fortsat krigsspil i Ukraine, klima-løgne, tys tys om at Europas fremtid på mellemøstlige-islamiske betingelser og undertrykkelse af frihedsrettigheder for patrioter i EU-landene.
Til stor furore for de lokale europæiske dilettant skuespillere, hvad enten de hedder Emanuel Macron, Friedrich Merz eller Kier Starmer, der udstiller Trump og hans vicepræsident J D Vance hulheden på den europæiske scene. De europæiske ledere render rundt som høns uden hoveder uden for banen og indkalder løbende til møder i EU eller NATO-regi for at forsøge at påmønstre handlekraft og vilje. Koreografiens rædselsfuldhed overgås kun af manuskriptets og skuespillernes uduelighed.
Publikum har længe kigget dem ud. Den eneste ulempe for Europas fremtid er, at anmelderne, medierne, fortsat giver topkarakterer til et B-hold af gumpetunge, og i virkeligheden for demokratierne i Europa, livsfarlige autoritære kræfter, som følger med den centralstyring der overlades til ikke folkevalgte skuespillere som von der Leyen og hendes korrupte magtapparat af kommissærer.
Den fremtidige scene i Engsteater Europa kan således allerede nu afsløre at de fremtidige teaterstykker vil blive præget af manuskripter omhandlende hvordan krig er fred, og at undertrykkelse er mangfoldighed. Orwell er den store inspirationskilde.
Anmelderne på de statsstøttede medier er alle som en begejstrede, og venter med spænding på at fortælle om, at vælgerbedrag er smukt, at deep state kræfterne vil os det bedste, at WEF og the great reset er kernen i Europas fremtid, og det at leve på kanten af en verdenskrig er udfordrende. TV-stationerne vil følge op med krigsspil som lørdagsunderholdning.
Vores egen lokale diva, Mette Frederiksen og hendes hofsnog af en udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, har allerede ladet teaterplakaterne med deres navne på gå i trykken for de næste 10 års skuespil. Måske de får en hovedrolle i et nyt forudbestemt pandemispil. De kan næsten ikke vente. Det er ganske vist.