DR-værter og bandekriminel svigersøn i Danmarks Radios studier

DR-værter og bandekriminel svigersøn i Danmarks Radios studier


Hvordan kan kendte DR-værter og deres bandekriminelle svigersøn, der er dømt for vold og kidnapning, optræde i DR P1’s radiostudier?

Islamisme og grov indvandrerkriminalitet bliver blandet sammen med familiære forbindelser i Danmarks Radios nyhedsafdeling.

Øverst ses de kendte DR-værter Søren Carlsen og Mette Vibe Utzon i P1-studiet i december 2022.

På de nederste billeder ses parrets svigersøn, Abdelrahman Mustafa / Abud Mustafa, der er kædet sammen med livsfarlig bandekriminalitet og radikaliseret islamisme.

Billederne af Abdelrahman Mustafa er også taget i Danmarks Radios P1-studie, da han medvirker i aktualitetsprogrammer i henholdsvis februar og august 2022.

På dette tidspunkt arbejder Abdelrahman Mustafas svigerforældre, Mette Vibe Utzon og Søren Carlsen, på Danmarks Radio P1-redaktion. De er i 2022 værter på det samme nyhedsprogram, og de deler ofte mikrofoner og mixerpult i radiostudiet.

DR-værterne Mette Vibe Utzon og Søren Carlsen er skilt. De har en muslimsk datter, der er gift med Abdelrahman Mustafa.

I 2023 stopper Mette Vibe Utzon på Danmarks Radio. Hun får senere et job på det statsfinansierede Radio4.

DR-værternes kriminelle svigersøn, der har rødder i Irak og Libanon, optræder flere gange i programmer på netop P1-redaktionen.

Det er altså Mette Vibe Utzon og Søren Carlsens kollegaer på P1 – journalistkollegaerne som de spiser frokost og holder julefrokost med – der på forunderligvis inviterer DR-værternes svigersøn i studiet.

Den voldsdømte Abdelrahman Mustafa medvirker også i andre DR-programmer såsom Aftenshowet på DR1 og Deadline på DR2.

Normalt skal man være minister eller musikstjerne for at optræde så massivt på Danmarks Radios programflade.

Abdelrahman Mustafa trækker tråde til både islamisk terrorisme og livsfarlige forbrydelser.

33-årige Abdelrahman Mustafa var med til at stifte indvandrerbanden Brothas, hvor drab, drabsforsøg og grov vold var faste bestanddele.

På et tidspunkt overfalder og slår Abdelrahman Mustafa en mandlig butiksindehaver og tramper offeret i hovedet.

“Jeg mente, at jeg var berettiget til at slå ham,” siger Abdelrahman Mustafa, der ryger bag tremmer for voldsforbrydelsen.

I lange perioder bor Abdelrahman Mustafa i Syrien og Libanon og har et nært forhold til mellemøstlig kultur.

Abdelrahman Mustafa udviser også stærke tegn på at være radikaliseret islamist.

Abdelrahman Mustafa har nære forbindelser til Islamisk Stat-terroristen Omar El-Hussein.

“Jeg kendte ham,” siger Abdelrahman Mustafa om den afdøde dobbeltmorder, knivstikker og terrorist.

Få dage efter terrorangrebet på Krudttønden og den jødiske synagoge i februar 2015, deltager Abdelrahman Mustafa i den islamiske begravelse og mindehøjtidelighed for IS-terroristen.

“Muslimer opfordres til at deltage i andre muslimers begravelser generelt,” siger Abdelrahman Mustafa og understreger, at terroristen Omar El-Hussein havde et “kæmpestort netværk”.

Og svigersønnen til det daværende DR-værtspar, Mette Vibe Utzon og Søren Carlsen, poster følgende om Omar El-Hussein:

“Ta’r stadig ikke afstand fra ham (Omar El-Hussein, red.) som min bror i Islam,” skriver Abdelrahman Mustafa på Facebook i 2018 – på årsdagen for terrorangrebet.

I 2016 sender Abdelrahman Mustafa også en islamisk hilsen til sin terror-ven.

“Allah yerhamo. Blod er tykkere end vand!! Aldrig glemt!! #JegTarStadigIKKEAfstand,” skriver Abdelrahman Mustafa i et Facebookopslag, der indeholder et foto af Islamisk Stat-terroristen.

Det er på dette tidspunkt præcis ét år siden, at Omar El-Hussein åbnede ild mod Krudttønden og henrettede filmmanden Finn Nørgaard med maskingeværskud.

Få måneder efter – i april 2016 – står det islamiske bryllup mellem Abdelrahman Mustafa og datteren til de kendte DR-værter, Mette Vibe Utzon og Søren Carlsen.

Det står klart, at specielt Mette Vibe Utzon følger den kriminelle svigersøns sociale medier på tætteste vis. Derfor har det været svært for Mette Vibe Utzon at overse Abdelrahman Mustafas terrorhyldest på Facebook.

ANNONSE






Nyhedsværten Mette Vibe Utzon sender glade smileys, fødselsdagshilsner og praktiske beskeder om biografbilletter på Facebook. I november 2021 omtaler Mette Vibe Utzon den voldsdømte Abdelrahman Mustafa som “min seje svigersøn”.

Det er stærkt kritisabelt, at en mangeårig bandekriminel som Abdelrahman Mustafa kan optræde på DR’s P1-sendeflade. Kun et par skriveborde væk sidder et par veltilfredse journalist-svigerforældre og nikker anerkendende.

Hvis man hylder en IS-terrorist og kalder dobbeltmorderen for “min bror i islam”, så skal man ikke have en familiær forlomme til Danmarks Radios programmer.

Det er et monumentalt svigt fra Danmarks Radios side.

ANNONSE









Source link