DR, Danmarks Røde statsmedie - 24NYT

DR, Danmarks Røde statsmedie – 24NYT


Hvis man vil være medlem af et politisk parti, melder man sig ind og betaler kontingent. Men sådan foregår det ikke i Danmark, som ellers kalder sig et demokrati. For her tvinges alle landets borgere til at betale til partiet Journalistisk Venstreparti via skatten.

I Bekendtgørelse af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed § 10, 2. pkt. hedder det, at “ved informationsformidlingen skal der lægges vægt på saglighed og upartiskhed”. Tilsyneladende er dette punkt i ansættelseskontrakten for DR’s medarbejdere blevet erstattet med kravet om den rette politiske holdning – den venstreorienterede vel at mærke.

For den fjerde statsmagt, medierne, har for manges vedkommende misforstået en af sine vigtigste arbejdsopgaver, at holde politikerne og magthaverne i ørerne og grave de ting frem i lyset, som ellers bliver forsøgt holdt skjult for den brede offentlighed. I stedet er de blevet et magtfuldt politisk parti, der som alle politiske partier arbejder på udbredelse af egen politik – og det får de så statsstøtte til.

Danske journalister er de mest venstreorienterede i Skandinavien. Omkring 80 % af dem befinder sig på den politiske venstrefløj, hvad ikke kan undre, da lige under 60 % af eleverne på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Århus stemmer enten Enhedslisten, Radikale Venstre eller SF, så de unge journalistspirer rettes ind politisk allerede under deres uddannelse.

DR’s såkaldte nyheder fra ind- og udland i den daglige tv-avis er ofte efterplapring fra udenlandske medier med samme politiske holdning som deres egen, eller det bliver drejet en anelse, så det får den rette farve, en farve, der ofte er så rød, at det kradser i både øjne og ører. Og vi er konstant vidne til denne skævvridning. 

Da terrorbevægelsen Hamas den 7. oktober 2023 angreb Israel, gik der kun kort tid, før DR havde valgt side og fik drejet deres reportager fra området, som om det var Israel, der var aggressoren. Det medvirkede til, at jødehadet eksploderede med horder af rasende muslimer, der i store demonstrationer uhindret udskreg deres had til Israel og udryddelse af alle jøder med DR til at puste til ilden.

Eller det netop overståede præsidentvalg i USA, hvor vi dagligt blev fodret med alle de rædsler, de arme amerikanere ville blive udsat for, hvis Donald Trump igen rykkede ind i Det Hvide Hus – i øvrigt havde han ikke en chance for at vinde valget.

Til gengæld blev den socialistiske Kamala Harris fremhævet som den frelsende engel for USA. Ingen af DR’s journalister gravede i Kamala Harris’ baggrund eller politiske holdninger, skønt der var så rigeligt at stikke spaden i. Her lå DR virkelig på en førsteplads, når det handler om fordrejninger og udeladelser. Det har intet med ægte journalistik at gøre men er til gengæld en af DR’s spidskompetencer. 

Donald Trump er ikke som politikere flest, og så siger han tingene rent ud i modsætning til vores egne politikere, der er skolet i at komme med en alenlang udenomssnak på et helt enkelt spørgsmål, hvad de ofte slipper godt fra. Og så går Trump efter valget straks i gang med at opfylde sine valgløfter, også i modsætning til vores egne politikere, hvor valgløfter kun er beregnet til at blive brugt i en valgkamp.

Til DR’s journalisters store raseri blev Donald Trump alligevel valgt som USA’s næste præsident, men hadet mod ham fortsætter med uformindsket styrke, nu med sit helt eget ugentlige program, hvor alt, hvad Trump siger og gør drejes en omgang, og de negative konspirationsteorier står i fuldt flor. 

Vi kan lade være med at bruge penge på mainstream-medierne og holde os til de medier, som må klare sig uden statsstøtte, men er via licensen tvunget til at betale til DR, som er Danmarks stats-medie og, må man forvente, er det medie, der bruges til at oplyse den danske befolkning om, hvad der sker i både vores eget land og i verden omkring os – vel at mærke uden politisk skævvridning og løgne.

I diktaturer kan det være farligt at ytre sig negativt politisk, hvis ens politiske holdning ikke stemmer overens med den af styret fastlagte, og i Danmark er det nu ved lov blevet forbudt at genere trossamfund, den såkaldte koranlov. Loven blev solgt som en sikkerhed for vi danskere, så vi igen kan føle os trygge i vores eget land uden angst for voldelige overfald. Det kan vist kun kaldes falsk varebetegnelse samt et bidrag til den stigende censur.

Noget af det vigtigste i et demokrati er en fri presse samt borgernes ret til at ytre sig. Og ytringsfrihed kan ikke gradbøjes, heller ikke fordi en fremmed kultur lider af herrefolksmentalitet og besvarer kritik med vold.

Men har vi en fri presse, når dele af den støttes af staten og bruges til politisk ensretning af befolkningen, som statsmagten tvinger alle landets borgere til at betale til via verdens i forvejen højeste skat. Og har vi ytringsfrihed, når der er stigende censur, så man nu også kan blive smidt i fængsel for vittigheder, som magthaverne finder mere racistiske end morsomme.

Hvorfor er der ingen mainstream journalist, der for alvor graver i den brutale lovreligion islam, og hvordan den breder sig i hele Europa? I DR lægges der låg på det stigende antal terrorangreb overalt i EU, hvor kun de store med mange dødsfald som regel ikke kan undgå omtale, mens de utallige knivoverfald, også hvor uskyldige mennesker får halsen skåret over på åben gade, forties. 

En undersøgelse for nylig viser, at muslimer i Danmark i tredje og fjerde generation er mere fundamentalistiske i deres værdimæssige holdninger end deres bedsteforældre. 44 % af de 18-29-årige sympatiserer med terrorbevægelsen Hamas, 53 % er meget eller overvejende uenige i, at det skal være acceptabelt i det muslimske miljø at have sex før ægteskab, og hele 58 % af de unge muslimer er meget eller overvejende enige i, at koranens anvisninger skal følges fuldt ud. Tallene var generelt markant lavere for muslimer i aldersgruppen 55+.

Men disse alarmerende tal, der sætter spørgsmålstegn ved, om Danmark har en fremtid som et frit kristent demokrati, er tilsyneladende ikke vigtige for DR. Heller ikke, at kriminaliteten har et tydeligt etnisk fingeraftryk – der vel at mærke ikke er dansk, hvad vores overfyldte fængsler også taler sit tydelige sprog om. Alligevel bliver vi i tv-avisen ofte belært om, at kriminaliteten i Danmark er faldende. 

DR manipulerede også under den ”livsfarlige pandemi” med genmodificerede vacciner, hvor bivirkningerne for længst er begyndt at vise sig, og der er konkrete beviser for, at mRNA-baserede indsprøjtninger kan forårsage skader overalt i kroppen.

Det danske folketing er som en række andre parlamenter i Nordeuropa nu officielt blevet advaret om farligheden af de eksperimentelle mRNA-vacciner. Naomi Wolf dokumenterer i bogen ”The Pfizer Papers: Pfizer’s Crimes Against Humanity”, at mRNA-vaccinerne er det farligste og mest dødelige medicinske produkt, som nogensinde er blevet brugt på mennesker.

Bliver vi borgere så oplyst om disse vacciners farlighed i tv-avisen, hvor en sådan advarsel naturligvis hører hjemme? Tværtimod bliver vi via e-Boks stadig opfordret til at blive vaccineret mod covid med disse livsfarlige vacciner.

En stor del af den danske befolkning får sine nyheder gennem den daglige tv-avis, hvor de dermed bliver fodret med den ”rigtige” vinkel på de såkaldte nyheder fra både ind- og udland, som intet har med reel nyhedsformidling at gøre. Alligevel tvinges vi til at betale for skidtet.

DR er blevet en platform for socialistiske journalister, der frit kan manipulere med alt, også klimaet, hvor der altid kan findes et sted på kloden, hvor det enten regner for meget eller er for varmt, og det er vores skyd. Og der er ingen grænser for alle de milliarder, der skan bruges på politikernes klimahysteri. DR’s vejrprofeter er dygtige til at fremvise manipulerede kurver der viser, hvor meget klimaet har ændret sig de sidste 150 år – men hvad med alle årene forud? 

Ja, klimaet ændrer sig, og det har det gjort i milliarder af år, hvor det har skiftet mellem varme perioder og kolde, også længe før der var mennesker på vores lille klode, men ikke et ord om, at vores sol i alle årene har haft og stadig har stor indflydelse på jordens klima.

Og har vi ikke forstået budskabet om jordens snarlige undergang i tv-avisen, så fortsætter dommedagsbasunerne med at buldre i Aftenshowet, hvor de indkaldte eksperter ikke må fravige den fastlagte politiske mening, ellers stoppes de omgående af studieværten, der får dem tilbage på rette spor. I øvrigt inviteres kun personer med den ”rigtige” politiske holdning, så budskabet kan gå rent ind.

Men de er skam dygtige hos DR. Foruden den rette politiske påvirkning får du også solid underholdning som Antikkrejlerne og Vild med dans, så du får skam rigtig meget for licensen.





Source link