Kafka, Processen, Orson Welles 1962
Europæerne synes at have det fint med at marchere i takt ind i den ultimative islamo-fascistiske trældom
Af Lars Hedegaard
Forestil dig et system, hvor statsmagten er smeltet sammen med nogle få oligopoler, som er sikret mod kapitalistisk konkurrence, hvor staten i forening med de dominerende tech-virksomheder bestemmer, hvad der kan siges på de sociale medier, hvor de gamle medier taler med én mund og alle mener det samme, og hvor statens magtapparat mobiliseres for at kvæle enhver opposition.
Det er ikke svært at forestille sig, for det var præcis et sådant system, Vesten var stillet over for lige indtil den 5. november, da flertallet af den amerikanske befolkning sagde nej. Og det kan hele den vestlige civilisation glæde sig over. I Europa synes borgerne at have det fint med at marchere i takt ind i den ultimative islamo-fascistiske trældom, så det er ikke fra den gamle verden, vi vil se frihedens fakkel lyse.
Kapitalismen, som Adam Smith forestillede sig den, var baseret på frikonkurrence. Enhver, der kunne tilbyde markedet bedre og billigere varer, måtte nødvendigvis udkonkurrere ineffektive virksomheder i en åben kappestrid. Resultatet ville komme forbrugerne til gavn og sikre en rationel anvendelse af investeringskapitalen. Systemet vil samtidig fremme tekniske og videnskabelige innovationer.
Statskapitalismen er noget ganske andet: Kun de virksomheder får succes, som følger statens ideologiske anvisninger, der ikke udspringer af økonomisk rationalitet, men af magtbrynde. Statsbureaukratiet og dets hjælpere blandt ”eksperter”, gammelpressen og bestyrerne af de sociale medier følger ethvert bureaukratisk vink.
Hvis staten – eller statslignende konstruktioner som EU –dekreterer, at mennesket bestemmer klimaet, bliver det hurtigt den statsgaranterede mening, og ve den, der sætter sig op mod ”narrativet”. Hvis staten beslutter, at covid ikke kan stamme fra et kinesisk laboratorium, og at der ikke er noget at udsætte på de såkaldte vacciner, har man bare at klappe i, ellers vanker der. Når staten fortæller, at piger kan blive drenge og drenge piger, og at mænd kan føde børn, vil kun de dristigste vove at opponere.
Det ultimative bevis på statens magt er, at den kan få undersåtterne til at tilslutte sig påstande, som de ved er løgn. Magthaverne ved det, og vi ved det, men hvad rolle spiller det? Lad dem hade os, når blot de frygter os, siger Mette Frederiksen.
Donald Trumps sejr indvarsler et oprør mod den rådende orden. Dragen er ikke slået ihjel, men han er krøbet ind i sin hule, hvorfra han venter at komme tilbage.
Vi har måske opnået en frist, før mørket atter sænker sig. Og det er dog noget.
Steen:
Censorer, tyranner, krigsmagere, folkemordere og pengemagere har krydset Rubicon
Der er ikke mange, der som arkæologen Neil Oliver kan karaterisere tidens magthavere i “demokratierne.” CIA-redigerede Wikipedia kalder ham naturligvis uden videre begrundelse “konspirationsteoretiker.” Tidens billigste trick. Han må med her.