Dinesh d’Souza undskylder for misforholdet mellem geolokaliseringsdata og videoerne af folk, der lægger stemmesedler i ubevogtede stemmebokse under valget i 2020. Det er en beklagelig fejl, og det er ikke umiddelbart klart, hvor meget det betyder. Souza siger, at filmens præmis – at der blev snydt – stadig gælder. Men det faktum, at han kommer med en indrømmelse, svækker tilliden til filmen, og aviser som Wall Street Journal fryder sig.
.
For at supplere geolokaliseringsdataene forsynede True the Vote mit team med overvågningsvideoer af stemmebokse, som vi havde fået gennem anmodninger om offentlige registre. Vi blev forsikret om, at overvågningsvideoerne var blevet knyttet til geolokaliseringsdata fra mobiltelefoner, så hver video viste en person, der besøgte stemmeurnerne mindst ti gange. Det fremgår tydeligt af interviewene i selve filmen, at True the Vote korrelerede videoerne med geolokaliseringsdata.
Vi har for nylig erfaret, at de overvågningsvideoer, der blev brugt i filmen, måske ikke var korreleret med geolokaliseringsdata.
Filmen blev skabt i samarbejde med organisationen True the Vote. Her er der opstået en uoverensstemmelse, men d’Souza uddyber ikke, hvad uoverensstemmelsen består i.
Alle personerne i filmen er unavngivne, men en af dem har frivilligt valgt at stå frem: Mark Andrews, og han har lagt sag an mod først distributøren Salem og nu Souza.
Jeg forstår nu, at de CCTV-optagelser, der blev brugt i filmen, blev karakteriseret på grundlag af unøjagtige oplysninger, som jeg og mit team fik. Hvis jeg dengang havde vidst, at videoerne ikke var knyttet til geolokaliseringsdata, ville jeg have afklaret dette og produceret og redigeret filmen på en anden måde.
Vi handlede i god tro og i tillid til True the Vote. Vi har fortsat tillid til deres arbejde og også til det grundlæggende budskab i “2000 Mules”, nemlig at valget i 2020 ikke var “det mest sikre valg i USA’s historie” – langt fra – og at der var systematisk valgsvindel i en sådan grad, at der kan sættes spørgsmålstegn ved resultatet. Vi mener også fortsat, at True the Votes underliggende geolokaliseringsdata og analyser afslørede meget mistænkelige rejsemønstre for mobiltelefoner, herunder et betydeligt antal mobil-ID’er, der var registreret på mere end ti afstemningssteder. Selvom videoen i filmen skabte en falsk slutning om Andrews, er den underliggende præmis i filmen sand.
I dagens USA ved man ikke, om noget kunne have været en fælde, alt er muligt.
Wall Street Journal er skadefro. De skriver, at d’Souza har undskyldt over for Andrews.
Han kan snart komme til at skylde mere end det. For seks måneder siden indgik filmens distributør, Salem Media, et forlig “for et betydeligt [fortroligt] beløb”, ifølge retsdokumenter. Souza hævder, at han stolede på oplysninger fra True the Vote, den aktivistorganisation, som han fremstillede som heroisk. I et svar siger True the Vote, at de “ikke havde nogen redaktionel kontrol over ‘2000 Mules’-filmen”. Andrews “var heller ikke en del af den geospatiale undersøgelse”, et faktum, der “blev kommunikeret til D’Souzas team”.
Det er sandt, at både Vote og D’Souza stadig står ved “præmissen” for “2000 Mules”. Men skammen er, at så mange mennesker troede på deres falske fortælling af politiske grunde.
Medierne sætter ikke spørgsmålstegn ved, om valget i 2020 gik den rigtige vej. De går efter dem, der vover at stille spørgsmål.
Det sidste ord er ikke sagt.