Digital selvmobning kan være tegn på alvorlig mistrivsel

Digital selvmobning kan være tegn på alvorlig mistrivsel


I 2013 skabte det overskrifter i Storbritannien, da en 14-årig pige begik selvmord efter langvarig mobning på det sociale medie Ask.fm. I politiets efterforskning af selvmordet viste det sig, at de ondskabsfulde kommentarer kom fra falske profiler, som pigen brugte til at mobbe sig selv.

Auto-trolling – eller digital selvmobning, som fænomenet også kaldes – er siden blevet mere kendt blandt forældre, forskere og fagpersoner, der arbejder med børn og unges trivsel. Men der findes stadig meget lidt viden om, hvorfor nogle børn og unge begiver sig ud i denne form for digital selvskade. Derfor har Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade undersøgt auto-trolling blandt elever på danske gymnasier og HF. Det er første gang, at auto-trolling undersøges systematisk blandt danske unge.

”I undersøgelsen fremgår det, at de elever, der mobber sig selv online, har det mentalt dårligere end deres klassekammerater. Undersøgelsen viser os, at det er vigtigt at tage det alvorligt, hvis et ungt menneske troller sig selv online. Derfor kommer vi på baggrund af undersøgelsen med en klar opfordring til forældre og fagprofessionelle om at møde unge, som udøver auto-trolling, med en nysgerrighed på, hvordan de trives. Selvmobningen kan være et tegn på, at de har brug for hjælp,” siger Sabine Elm Klinker, vicedirektør i Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade.

Mobning og lavt selvværd præger unge, der troller sig selv

1.362 gymnasie- og HF-elever har deltaget i undersøgelsen, og af dem har fem procent svaret, at de har erfaring med auto-trolling. Undersøgelsen er ikke repræsentativ, da det har været frivilligt for gymnasier og elever at deltage.  Det er derfor ikke muligt på baggrund af undersøgelsen at konkludere, hvor udbredt auto-trolling er blandt elever på gymnasier og HF i Danmark, men den giver et indblik i, hvem der udøver auto-trolling, hvorfor de gør det, og hvordan de oplever det.

”Når vi sammenligner de elever i undersøgelsen, der har erfaring med auto-trolling, med deres klassekammerater, så er det tydeligt, at de mistrives markant mere. De har oftere oplevet mobning, de har lavere selvværd, de har oftere erfaring med fysisk selvskade, og de har oftere tegn på spiseforstyrrelser,” fortæller Sabine Elm Klinker.

Den gennemsnitlige debutalder for auto-trolling for deltagerne i undersøgelsen er 13 år.

”Jeg er grim, jeg hader mig selv, og jeg fortjener ikke at leve”

I undersøgelsen fremgår det, at størstedelen af de elever, der har erfaring med auto-trolling, har gjort det, fordi de ønskede at se andres reaktioner, få positive kommentarer, få andre til at bekymre sig om dem, eller fordi de følte, at indholdet var sandt.

En af eleverne i undersøgelsen skriver, ”jeg ønskede at se, hvem der ville støtte mig af mine venner, når jeg fik nedladende kommentarer.” På spørgsmålet om, hvorfor vedkommende udøvede auto-trolling, er der en anden elev, der svarer, “fordi jeg havde det svært, men ingen så det, så jeg brugte en falsk profil for at skrive onde beskeder til mig selv, så jeg kunne få opmærksomhed og måske hjælp.” Mens en tredje skriver, “fordi jeg er grim, jeg hader mig selv, og jeg fortjener ikke at leve.”

Eleverne har især brugt Instagram til auto-trolling. De næstmest populære platforme er Snapchat og Discord. De fleste har delt negativt indhold om deres personlighed, udseende og opførsel.

Undersøgelsen er finansieret af Helsefonden og Østifterne.





Source link