Den israelske regering har besluttet at sende militæret ind i Gaza by, hvor den formoder, at de sidste massemordere gemmer sig. I den forbindelse opfordrer israelerne de civile arabere til at søge sikkerhed et andet sted.
Gaza-krigen har snart stået på i to år, og det er på tide, at den jødiske stat endegyldigt eliminerer barbarerne.
Som den tidligere amerikanske specialstyrke-soldat og kommentator, Mike Sarraille, udtaler til Fox News, vil Israels beslutning om at nedkæmpe resterne af terrororganisationen medføre et ramaskrig i den vestlige verden. EU, de fleste europæiske regeringer og naturligvis det antisemitiske FN, samt de arabiske stater vil hyle.
Men, som Sarraille bemærker, tabte Israel propagandakrigen allerede dagen efter de palæstinensiske lystmorderes massakre på 1200 jøder. Siden har det meste af den vestlige presse troligt videreformidlet alle massemordernes påstande. Den vestlige opinion er blevet fodret med beretninger om, at Israel har foranstaltet hungersnød i Gaza, mens kendsgerninger er, at Hamas har stjålet nødhjælpen og solgt den på det sorte marked.
Vestens antisemitiske medier er også glade for at kunne bringe billeder af sultende palæstinensiske børn – hvad enten de er palæstinensere eller ej.
Derimod ser vi ingen billeder af de israelske børn, som Hamas slagtede den 7. oktober 2023. For det var jøder, og dem kan europæerne ikke lide. Derfor skal alle problemer i Mellemøsten tilskrives den jødiske stats ondskab.
Ingen har bemærket det underlige fænomen, at Israel midt under en krig har tilladt forsyninger af bl.a. mad at rulle ind i Gaza. Sendte USA, Storbritannien og Sovjetunionen humanitær hjælp til sultende tyskere, mens de bekæmpede Hitlers hære? De kunne ellers godt have trængt til det.
Ideen om, at en krigsførende part, nemlig det Hamas-styrede Gaza, skal have nødhjælp, mens den stadig fører krig, kan kun forklares med, at terrororganisationens modstandere er jøder.
Og jøder har ingen høj stjerne i det civiliserede Vesten. Det har de for resten aldrig haft.
Ifølge Washington Post foreligger der nu en plan for det fremtidige Gaza, der må være aftalt mellem Israel og USA. Hovedindholdet er, at enklaven i ti år skal være under amerikansk formynderskab. Tanken leder hen på det mandat over Syrien og Palæstina, som England og Frankrig efter 1. Verdenskrig fik betroet af Folkeforbundet.
Mike Sarraille anfører med rette, at at planen næppe vil lykkes med mindre de førende arabiske stater er med på den.
Imidlertid er lande som Egypten og Saudi-Arabien – uanset hvad de proklamerer – ligeså trætte af Hamas-terror, som Israel er.
Udadtil vil de jamre over Israels påståede overgreb. Når der ikke er journalister til stede, vil de heppe på den jødiske stats offensiv.