Den 23-årige ukrainer Iryna Zarutska var flygtet fra krigen i sit hjemland og håbede på en ny begyndelse i USA. Hun blev brutalt myrdet i byen Charlotte af Decarlos Brown Jr., en 34-årig sort mand med en kriminel løbebane, der strakte sig over mere end et årti. “I got that white girl,” kunne man bagefter høre ham sige. Det fremgår af overvågningsvideoer.
Mordet var uhyggeligt i sig selv, men det gælder også omstændighederne ved det. Ikke mindst det fatale svigt af retssystem og medier.
Browns forbrydelse er resultatet af et retssystem, der prioriterer gerningsmandens rettigheder over borgernes sikkerhed. Browns kriminelle CV løber som et blodspor gennem retssystemet: mindst 14 tidligere arrestationer, herunder væbnet røveri, vold mod familie og trusler. Alligevel valgte dommerne at lade ham gå frit rundt.
Svingdøre med defekte hængsler
Retssystemet fungerer som en svingdør med defekte hængsler. Når skatteyderne finansierer denne karrusel af medfølelse og “second chances” til karrierekriminelle, er resultatet forudsigeligt. Denne “medfølelse” afslører sig i virkeligheden som grådighed efter moralsk overlegenhed på andres bekostning.
I kontrast hertil medførte Trumps indsættelse af styrker i Washington DC en 87 procents reduktion af nogle af de mest grove former for kriminalitet. Det skete på blot 20 dage, som Demokraternes borgmester Muriel Bowser nødtvungent selv bekræftede.
Få dage inden havde piben en anden lyd fra borgmesteren og alle kommentatorerne. Der hørte man den sædvanlige kritik, alt det med Trumps fascisme og politistat.
Mediernes dobbeltmoral
Zarutskas mord blotlægger også en foruroligende sandhed om amerikanske mediers prioriteringer. Sammenlign for eksempel behandlingen af denne sag med dækningen af Daniel Penny-episoden i New York sidste år.
Den tidligere marinesoldat Penny greb ind, da Jordan Neely – en sort mand berygtet for vold og trusler – terroriserede passagerer i metroen og truede med at dræbe folk. Penny holdt Neely fast, indtil han døde. Amerikanske medier brugte uger på at portrættere Penny som en voldelig racist og Neely som et uskyldigt offer for en hvid selvtægtsbøddel.
Kontraster dette med den lange tavshed omkring Zarutskas død. Her var der tale om et reelt uskyldigt offer. En ung kvinde, der ikke truede nogen, ikke forstyrrede nogen, blot sad og kiggede på sin telefon. Gerningsmanden var ikke en borger, der forsvarede andre, men en karrierekriminel, der myrdede i koldt blod og derefter excellerede i racistiske kommentarer.
Forskellen? Penny var hvid og Neely sort. Zarutska var hvid og Brown sort. Amerikanske medier dæmoniserede Daniel Penny, mens de længe ignorerede Zarutskas mord.
Wikipedia-redaktører forsøgte endda at slette artiklen om mordet. Wikipedia ved åbenbart bedst, hvilke mord der fortjener opmærksomhed: Racistiske hvide mennesker kan vente i køen. Kun Fox News dækkede sagen grundigt. Mainstreammedier forblev tavse.
Demokratisk politik i storbyerne og dets konsekvenser
Demokraternes borgmester i Charlotte, Vi Lyles’, reaktion på mordet var lige så forudsigelig, som det var deprimerende. Hun opfordrede borgere til ikke at dele videoen af angrebet og er kritiseret for at vise mere medfølelse med morderen end med offeret.
Hun har også udtalt, at “vi aldrig kan arrestere os ud af problemerne”. Dette mantra dominerer de fleste Demokratiske bystyrer i USA.
Resultatet er synligt i statistikkerne: Kun 37 procent af Charlotte-borgere føler sig sikre i offentlig transport, mens 29 procent føler det samme om stationer og stoppesteder. Tilliden til offentlig transport er i frit fald, ikke kun i Charlotte, men i demokratiske byer som New York, Chicago og San Francisco.
Som Maud Maron, en republikansk kandidat til posten som statsanklager i Manhattan, udtrykte det: Du kan sagtens arrestere dig til en meget sikrere by. Forfærdelige forbrydelser som den, der skete i Charlotte, er “the result of decarceration and restorative justice policies. It’s every bad idea on the left all wrapped up together. It’s the idea that the police are racist, that the criminal justice system is part of the original sin of American racism, and that the only way to solve it is to just let people out of jail.”
En unødvendig tragedie
Iryna Zarutskas død symboliserer ikke blot den progressive politiks blindgyder i USA. Vi genkender det også i Europa. Her får udviste udlændinge lov til at gå frit rundt, og vi åbner grænserne for udlændinge, selv om de fylder markant i fængslerne.
Ethvert fornuftigt retssystem ville have beskyttet samfundet mod seriekriminelle som Brown. I stedet fik han skatteyderbetalt behandling, løfte på løfte om forbedring, og chance efter chance. Prisen blev betalt af en uskyldig kvinde.
Af Kasper Støvring