Det koster millioner at fyre kommunale ledere

Det koster millioner at fyre kommunale ledere


Det koster skatteyderne millioner af kroner, hver gang kommunerne skiller sig af med direktører og andre topchefer, skriver Berlingske.

”Den fyrede kommunaldirektør i Gribskov, Sascha Volmer Sørensen, kan se frem til at få så meget som fire millioner kroner med ud ad døren fra rådhuset i Helsinge i bl.a. godtgørelse og løn i opsigelsesperioden. Fra Kommunernes Landsforening (KL) lyder det, at de flere gange har forsøgt at få justeret reglerne for at skille sig af med topchefer. Men indtil videre forgæves.

Kommunaldirektør i Middelfart og de offentlige chefers formand i Djøf, Steen Vinderslev, medgiver, at der i dag bliver brugt mange penge på at afskedige chefer. Men ifølge ham afspejler det, at der i dag bliver fyret langt flere kommunale topchefer end tidligere. Ofte uden anden begrundelse end ønsket om en anden profil.

En kommunalforsker tilføjer, at de mange penge i aftrædelser bidrager til utilfredshed blandt de menige medarbejdere i kommunerne. ‘De bliver også fyret, men de får jo ikke en stor pose penge med’, siger Roger Buch fra Gravercentret på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole”.





Source link