Presset på Grønland er stigende, og i Danmark spekulerer alle på, hvad USA’s næste træk bliver. Vælger USA at gøre alvor af truslerne, er manøvrerummet fra dansk side minimalt, hvis dette skal afværges, siger Rasmus Brun Pedersen, der forsker i småstaters sikkerhedspolitiske adfærd i den nye verdensorden på Aarhus Universitet, og Jesper Willaing Zeuthen, der forsker i sikkerhedspolitik mellem bl.a. Grønland og USA ved Aalborg Universitet, til Børsen.
”Der er to mulige scenarier. Det ene er en direkte overtagelse ved brug af militær magt i yderste konsekvens, som det skete i Venezuela. Omkostningerne for USA er ved dette langt højere end med Venezuela. Det vil skabe konflikt med de europæiske lande, og Trump vil gå direkte mod en kerneallieret i form af Danmark. Det er mindre sandsynligt, men man kan ikke udelukke, at det kan ske.
Et mere realistisk scenarie er dog, at USA vil arbejde mod en gradvis tilknytning af Grønland gennem en fri associeringsaftale. Sker det, handler det for Danmark om at købe tid, undgå eskalering og sikre, at Grønland forhandler gennem rigsfællesskabet. Der skal skabes en struktureret dialog, der kan trækkes i langdrag. Holdes snakken på et diplomatisk niveau, kan Danmark og Grønland være heldige at ride stormen af de næste tre år og håbe på et skifte i amerikansk politik”.